Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()
Tunbøf med kapers, oliven og tomat - en herregod tunsteak

Tunbøf er en af min mands absolutte hofretter – og en, han elsker at lave selv.

Selvom han efterhånden har lavet tunbøffen utallige gange, måtte vi opfinde opskriften efter hukommelsen hver gang. Men denne gang blev den så god, at jeg huskede at skrive ned med det samme. Så nu kan vi gentage successen – og det kan du også.

Smagfuldt tilbehør til en tunbøf

Tun er en solid fisk, en rigtig herrefisk, og med kapers og andre heftige sager, så smager en tunbøf sandelig også af noget!

Man kan altid diskutere, hvor stor en tunbøf skal være. Hvis du er vant til store bøffer, synes du sikkert, fiskehandleren har ret, når han vil sælge dig en, der er lige så stor som en herrehånd. Vi halverer dem, så vi kun får en halv hver, men supplerer med masser af tilbehør. Og en herregod marinade!

Stegetiden for en tunbøf er ganske kort. Og den er afgørende! Steger du for længe, får du en kedsommelig tør fisk, trist, grå og sej. Og det er synd! Så billig er tun jo heller ikke. Og når du nu bruger tid på at stå i køkkenet, skal din tunbøf altså behandles ordentligt. Ikk!

Du kan også lave tunsteak på grill

Om sommeren er det oplagt at stege din tun på grill. Alt afhængigt af hvor rød du kan li’ den, giv den fra 1/2 – 2 minutter på hver side på en meget varm grill.

Er tun en bæredygtig fisk?

Du har måske hørt meget om, at tun bliver fanget på måder, vi ikke har lyst til at kende. Hvis du vil vide mere om, hvad du kan kigge efter for at få en nogenlunde bæredygtig tunbøf, så læs med her.

Gem

Gem

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Tunbøf marineret med kapers, oliven og tomat

Aftensmad

Rækker til: 2

Forberedelse: 10 minutter

Tilberedning: 4 minutter

Du skal bruge:

  • 300 g frisk tun

Marinade til tunbøffen:

  • 2 spsk kapers (drænet)

  • 8-10 oliven uden sten (fx kalamata, de skal smage af noget!)

  • 1 lille rødløg

  • 1 fed hvidløg

  • 2 spsk semidried tomater (dem i olie)

  • 1 stor frisk tomat

  • 2 spsk olivenolie

  • salt, peber

Sådan gør du:

  1. Allerførst: Start med tilbehøret. Vi laver fx rodfrugter i ovnen eller nye kartofler, tzatziki eller måske en god salat til.

  2. 10 minutter før spisetid: Start med marinaden til tunbøffen: Det hele skal bare i minihakkeren og hakkes, til du har en jævn, tyk sauce.

  3. Varm så en pande godt op, hæld lidt olivenolie på og steg tunbøffen 1,5 minut på hver side. Tag tid, den må ikke få for meget. Spørg evt. din fiskehandler, hvilken stegetid han vil give netop din tykkelse tun, så du får den lige tilpas.

  4. Når tunen er stegt, arrangerer du marinaden ovenpå – voilá, server!

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Måske også noget for dig?

2 kommentarer til Tunbøf med kapers, oliven og tomat – en herregod tunsteak

    1. Hej Karin, tak for det! Jeg må se, om jeg kan få taget et bedre billede 🙈 Men dejligt, du kunne bruge opskriften! Kh Bodil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.