Julestjerne-kage og julebabka med rød remonce

Julestjerne-kage eller julebabka? To julekager i én opskrift - en fantastisk gærkage med en remonce af tranebær og marcipan. Himmelsk!

Du kender sikkert stjernekagen – mest som en forstørret kanelsnegl – men til jul synes jeg, den gerne må smage af jul – og se julet ud! Så jeg har givet den en rød remonce af tranebær og marcipan.

Præcis de samme ingredienser kan du bruge til en julebabka – en slags snoet krans. Det hele forklarer og viser jeg i opskriften.

Julestjernekage

Julestjernekage og julebabka

Forb. tid 50 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Hævetid 10 timer
Samlet 11 timer 20 minutter
Giv de første stjerner!
Julestjernekagen er julekagen, der bliver ved med at imponere år efter år. Smuk på bordet og ganske julet med den røde remonce.
Antal: 12 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Til dejen skal du bruge:

  • 20 g gær (ved koldhævning)
  • 1,5 dl mælk
  • 50 g sukker
  • 440 g mel (delt i 400 + 40)
  • 1,5 tsk stødt kardemomme
  • 2 æg
  • ½ tsk salt (fint)
  • 150 g smør

Til tranebærremoncen skal du bruge:

  • 150 g tranebær (friske eller frosne)
  • 2 spsk appelsinsaft
  • 150 g sukker
  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 100 g marcipan

Til pynt:

  • flormelis

Sådan gør du: 

  • Lun mælken en smule, og opløs gæren heri. Tilsæt sukkeret, og lad blandingen hvile i et kvarters tid, mens du finder resten frem.
  • Rør så dejen sammen på maskine – med 400 g mel og uden smørret i første omgang. Start på lav hastighed, og skru lidt op. Ælt 7-8 minutter, til dejen bliver helt glat, elastisk og tung i det.
  • Skær smørret i tern, og tilsæt det. Ælt igen 7-8 minutter, hvor du også tilsætter det sidste mel. Nu er dejen blødere. Dæk dejen med film, og sæt den til at hæve en times tid ved stuetemperatur. Læg den derefter i køleskabet til at koldhæve i mindst 8 timer, gerne til i morgen. (Har du travlt? Brug 50 g gær og hæv ved stuetemperatur 1-2 timer i alt). Lav remoncen klar imens – se nedenfor.

Julestjernekage – sådan former du den (enkelt portion)

  • Del dejen i 4 lige store stykker. Rul dem ud til 4 cirkler med en diameter på ca. 27-28 cm.
  • Smør 1/3 af remoncen ud på den ene, og læg den næste ovenpå. Fordel den næste tredjedel af remoncen herpå, og læg den trejde cirkel ovenpå.Fordel resten af remoncen på dejen, og slut af med den sidste cirkel øverst.
  • Marker en cirkel midt på dejen med fx et glas. Skær så gennem alle 4 lag fra den markerede cirkel og ud til kanten. Del på den måde den store cirkel i 16 lige store baner. Start med at dele i 4, del dem i 8 og del de 8 i 16. Sno dem to og to væk fra hinanden, og saml enderne.
    YouTube video

Julebabka – sådan former du den (enkelt portion)

  • Del dejen i to lige store stykker, og rul dem ud til to rektangler på et meldrysset bord. Hvert rektangel skal være ca. 40 cm x 25 cm. Fordel remoncen jævnt på de to firkanter.
    Julebabka med tranebærremonce
  • Rul dem sammen på den lange led, så du har to ‘roulader’ på hver 40-45 cm. Sno de to lukkede roulader sammen, og form dem til en krans. Nu bliver fyldet i din babka.
    Julebabka med tranebærremonce
  • Skær så dybe snit i overfladen, så rouladerne åbner sig, når de hæver og bliver bagt. Voilá!
    Julebabka med tranebærremonce

Når kagen er formet:

  • Lad julekagen hæve ved stuetemperatur en halv til en hel time, så den er synligt hævet.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og sæt julekagen ind, når ovnen er helt varm. Bag den 10 minutter ved 200 grader, skru ned til 170 grader og bag den færdig i 20-25 minutter, så den bliver ordentligt gennembagt.
  • Hvis du vil glasere: Kog vand og sukker op, mens du bager kagen. Pens den med blandingen, lige når den kommer ud af ovnen (og evt. ud af formen).
  • Hvis du vil drysse med flormelis: Lad julestjernen/babkaen køle af på en bagerist, og sigt lidt flormelis over ved servering.

Sådan laver du remoncen:

  • Kog tranebær op med appelsinsaft og sukker. Lad det simre under omrøring, til tranebærrene er bristet. Køl af (fx udenfor, hvis du kan). Imens:
  • Skær smør og marcipan i mindre stykker, og kør det minihakker eller foodprocessor, til det er jævnt. Tilsæt tranebærrene, når de er kølet af.
    Julebabka remonce
  • Kør igen, til remoncen er jævn.
    Julestjernekage remonce
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Hvad er en babka?

Babka er en traditionel gærkage fra de jødiske samfund, angiveligt i Polen og Ukraine. Dog har kagen ændret både form og indhold på sin tur over Atlanten til USA, hvor den er meget udbredt i dag. Og herfra har vi så hentet den tilbage til Europa igen 🙂

I den moderne version laver man babka ved at rulle en gærdej ud, spreder et fyld af typisk chokolade, kanel eller frugt på den og rulle den sammen, som hvis man ville lave kanelsnegle. MEN – i stedet for at skære rullen ud i skiver, skærer man rullen igennem på langs og snor de to dele sammen. Babkaen kan så bages enten direkte på en plade eller i en form.

Julebabka med tranebærremonce

Det lyder måske mere besværligt, end det er – og jeg har faktisk lavet et lille babka-hack, der gør det endnu nemmere. Se billederne i opskriften.

Julebabka med tranebærremonce
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: