Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page
Hop til opskriften
()

Solbærtærte med marcipanHar du også mange solbær i år? Eller har du fundet nogen i fryseren? Så sku’ du prøve at bage en solbærtærte! En god, smuk og smagfuld variant over sommerens tærter med bær. Og et alternativ til solbærsyltetøjet, som ellers er mit førstevalg, når jeg finder solbær.

Nu blev det en solbærtærte med marcipan, og den fik også et par nektariner. De pynter. Og selv hvis de er blevet lidt overmodne, er de forrygende, når de bliver bagt.

Du kan sagtens blande anden frugt i din solbærtærte

Jeg havde ikke solbær nok til en hel tærte, så i stedet supplerede jeg med nektarinerne, der er i sæson ca. samme tid som solbærrene.

Hvis vil bage en kage med solbær og kun solbær, kan du droppe dem og bruge flere solbær – op til 400 g.

Solbærtærte med marcipanSommergæster? Bag små solbærtærter!

Da jeg kunne forudse to hold gæster inden for en uge, valgte jeg at bage min solbærtærte som små portionstærter. Dejen kunne lige strække til 8 styks – meget tyndt rullet ud – og så kunne jeg gemme 4 i fryseren til næste hold gæster. Der er jo alligevel grænser for, hvor meget jeg har lyst til at stå i sommerhuskøkkenet, når solen skinner udenfor :-)

Solbærtærte med marcipanPortionen passer også til en almindelig pænt stor tærteform.

NB! Husk, din tærtebund bliver mest sprød, hvis du bager i metalforme. Dem får man for det meste med løs bund, så det også er nemt at servere tærten uden formen.

Kage med solbær, tærte med solbær, solbær med frangipane, mazarin med solbær – kært barn har mange navne, og for min skyld må du kalde den lige, hvad du har lyst til :-)

Du kan også bruge solbær til andre tærter – fx mine små mandeltærter med frugt efter humør og sæson.

Hvor glad er du for opskriften?

Giv 1-5 hjerter

Solbærtærte med marcipan - mazarinkage med solbær

Desserter og kager

Rækker til: 8

Forberedelse: 40 minutter

Tilberedning: 25 minutter

Til solbærtærtebunden skal du bruge:

  • 175 g mel

  • 50 g flormelis

  • 100 g koldt smør

  • 1/2 sammenpisket æg

Til fyldet skal du bruge:

  • 80 g blødt smør

  • 60 g sukker

  • 160 g marcipan

  • 2 æggeblommer, 2 æggehvider

  • 125 g ribbede, skyllede solbær (mindst)

  • 2-3 nektariner

Til servering:

  • Flormelis

  • En blanding af halvt græsk yoghurt og halvt flødeskum – rørt med vaniljesukker. Eller bare flødeskum. Eller bare creme fraiche. Eller – til den ekstra søde tand – vaniljeis.

Tip - solbærtærte med kun solbær

  • Du kan lave tærten uden nektariner. Så skal du bruge ca. 400 g solbær

Sådan gør du:

  1. Start med tærtedejen: Smuldr smørret i mel og flormelis, og saml dejen med det sammenpiskede æg. Læg dejen på køl, mens du laver fyldet klar.

  2. Pisk smør og sukker sammen. Riv marcipanen groft, og pisk den i. Tilsæt æggeblommerne i en ad gangen. Sæt til side.

  3. Skær nektarinerne i tynde både (24 både rækker til 8 små tærter).

  4. Tænd ovnen på 175 grader varmluft. Smør din tærteform (eller de små tærteforme) med smør. Tag tærtedejen ud af køleskabet, rul den ud til den store tærteform, eller del den i 8 lige store stykker, og rul dem ud, så de passer til de små forme. Beklæd tærteformen(e) med tærtedejen, prik med en gaffel, og forbag dem i 12-15 minutter.

  5. Imens: Vask og tør piskerisene grundigt, og pisk æggehviderne helt stive. Rør først den ene halvdel i marcipanmassen (pisk evt. en smule), og vend derefter resten i.

  6. Når tærtebundene er klar: Fordel marcipanmassen i dem, drys med solbær, og placer nektarinbådene øverst. Bag tærterne færdige – de små tærter 20-25 minutter, den store lidt længere. De skal blive lysebrune.

  7. Til servering: Sigt lidt flormelis over umiddelbart før, du serverer. Og giv dit yndlingstilbehør til: Fløde/yoghurt/vanilje – flødeskum – creme fraiche eller vaniljeis.

Fik du prøvet opskriften?

Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar nedenfor, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Tip! Ingen solbær? Brug andre bær i stedet!

Desværre er det ikke lykkedes mig at opdrive poser med frosne solbær – lige som du kan købe fx hindbær, jordbær, skovbær, brombær eller blåbær. Men pyt – du kan sagtens bruge andre bær og få samme fine resultat. Hvis du ikke har nektariner eller ferskner ved hånden, kan du også bare skrue op for bærmængden i stedet. Fantasi er bedre end regler, når det kommer til en god tærte med bær!

Måske også noget for dig?

4 kommentarer til Solbærtærte med marcipan – mazarinkage med solbær

    1. Hej Annette, undskyld lidt sent svar. Ja, det kan du sagtens! Mængden passer til en almindelig tærteform.
      Tak fordi du læser med på bloggen :-) Kh Bodil

      1. Hej Villads, du har ret, det er lidt indforstået. Nu har jeg tilrettet opskriften, så det er tydeligt, hvornår jeg mener tærtedejen, og hvornår jeg mener marcipanmassen. Og hviderne skal i marcipanmassen. Håber det hjælper! Tak for at spørge – og god bagelyst! Kh Bodil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.