Luciabrød lærte jeg at kende en meget tidlig morgen, da jeg var omkring 5 år. Min mor gik på en efteruddannelse sammen med nogle svenske kvinder, og de overraskede os på Luciadag – eller Lucia-tidlig-morgen. Med sang og søde lussekatter, lussebullar eller saffranskusar, som de vist hedder på svensk. På dansk er vi cirka lige så kreative – med luciabrød, luciaboller eller måske safranboller?
Luciaboller er lidt gule – det er fordi, der e safran i. Og nej, du kan ikke snyde med gurkemeje. Så snyder du i hvert fald også dig selv for den helt særlige, himmelske duft og smag, safran har. Ikke så sært, safran er så dyrt.
Husk, Luciadag er den 13. december. Og man behøver ikke at stå SÅ tidligt op :-)
De svenske luciaboller har mange sjove navne – på billedet herover kan du se nogle af dem, jeg kunne finde: Den, der ligner et spejlvendt S, hedder ‘Lille Kat’. Den største hedder sjovt nok ‘Præstens hår’ (giver mening, hvis man vender den om). Ved siden af Lille Kat ligger ‘Liljen’ – også kendt som Faster Anna. Krydset ved siden af hedder ‘Guldvogn’. Nedenfor ligger ‘Djævelskat’. Øverst ligger ‘Dreng’ – det svøbte barn, måske – og den dobbelte ved siden af hedder ‘Juleheste’. Det lader til, hestene snakker sammen til jul.
Hej Bodil?
Jeg er simpelthen nødt til at prøve din opskrift i morgen? De ser vildt lækre ud?? Ha’ en dejlig aften og hils Jesper!
Kh Lene
Tak søde Lene, Jesper har testet dem – og go’kendt, som man siger på Fyn ;-) god fornøjelse. Og husk at spise dem nybagte – der er de bare bedst.