Auberginer i ovn med chermoula opskrift
Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Aubergine i ovn med bulgursalat

Aubergine i ovn er noget, vi aldrig bliver trætte af - og især ikke når den smager så himmelsk af spicy mellemøstkrydderier som her.

Elsker du en mør aubergine og smagen af Mellemøsten, er aubergine i ovn med en krydret marinade og bulgursalat lige noget for dig. Inspirationen har jeg fundet hos Ottolenghi, men nok rettet lidt til gennem årene.

Krydrede auberginer med lækker bulgursalat

Auberginerne har fået to add-ons, som smager skønt af Mellemøsten:

  • En spicy krydderblanding, du selv kan lave (og lav gerne rigeligt – så har du til næste gang). Hvidløg, chili, koriander, paprika og revet citronskal, alt det gode.
  • Tilbehøret smager også af Mellemøsten. En bulgursalat med masser af persille og mynte, søde abrikoser og knasende agurk og granatæble. Dertil en skefuld yoghurt eller myntedip, hvis du synes.

Aubergine i ovn er faktisk nemt at lave, og det meste af tiden passer den sig selv i ovnen. Det giver dig god tid til at lave bulgursalaten ved siden af.

Auberginer i ovn med chermoula opskrift

Aubergine med bulgursalat

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet 1 time
Giv de første stjerner!
De møre, ovnbagte auberginer har fået en skøn nordafrikansk krydderblanding – og bliver serveret med en nem bulgursalat. Masser af smag her!
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 4 aubergine (store)
  • fint salt

Til marinaden:

Til bulgursalaten:

  • 5 dl bulgur
  • 125 g tørrede abrikoser (eller sultanas lyse rosiner)
  • 3 stilke frisk mynte
  • 1 bundt bredbladet persille (4050 g)
  • 1 agurk
  • 2 forårsløg
  • 3 spsk citronsaft
  • 1 dl olivenolie
  • salt
  • 30 g mandler (alternativt pinjekerner)
  • ½ granatæble (valgfrit)

Tilbehør:

  • græsk yoghurt (plantebaseret for vegansk)

Sådan gør du: 

  • Auberginerne: Skyl dem og halver dem. Skær så dybe snit i skærefladen, så der kommer et ternet mønster – blot undgå at skær igennem skallen. Drys auberginerne med fint salt, også ned i snittene, og lad dem hvile ca. 15 minutter.
  • Bulguren: Kog den i 4,5 dl letsaltet vand ca. 13 minutter.
  • Marinaden: Fjern frøstand fra chilien, riv eller pres hvidløg, og rør marinaden godt sammen.
  • Bulgursalaten: Rist mandlerne, og hak dem. Skær abrikoserne og agurk i små tern. Skyl og hak krydderurterne og forårsløg.
  • Tænd ovnen på 180 grader, varmluft. Skyl så auberginerne og dup dem lidt tørre. Fordel marinaden på dem, og sæt dem i ovnen. Der skal de stå i 40-45 minutter, til de er helt møre. Helt møre!
  • Når bulguren er kogt, tilsæt abrikostern med det samme, så de ligger i dampen og bliver bløde.
  • Lad nu bulguren køle af – tag låget af gryden eller bred bulguren ud i et fad. Når den er stuetemperatur, tilsæt krydderurter, agurk, forårsløg, citron og olie, og smag til med salt. Anret i en skål, og drys med mandlerne (og evt. granatæblekerner) til sidst.
  • Server auberginerne med bulgursalat og en lille skål græsk yoghurt.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Tips og variationer til dine ovnbagte auberginer

Aubergine i ovn er heldigvis en opskrift, der er nem at tilpasse efter sæson, humør og beholdning i dit køkken.

Hvis jeg kan opdrive økologiske auberginer, er det altid mit førstevalg. De er meget mere tætte i kødet end de konventionelle – og det kan smages.

Retten er ikke så udpræget en sæsonret – du kan sagtens lave den hele året. Om vinteren giver jeg nogle gange lidt ekstra kærlighed med en anelse honning i marinaden og serverer den med en lun salat i stedet.

Andet tilbehør til aubergine i ovn?

Er du ikke til bulgur – eller har du bare ikke mere i skabet – kan du bruge couscous, perlespelt eller quinoa i salaten. Det hele fungerer. Faktisk smager couscous ret lækkert med de samme ingredienser, og det kræver ingen kogning. Bare hæld kogende vand over, og lad det trække.

Jeg har fx også serveret auberginerne med en tyk hummus og et stykke fladbrød, når det skulle gå hurtigt – eller med en helt grøn salat og græsk yoghurt på de varme dage. Og så er de i øvrigt vildt gode som en del af et større mezebord, hvis du er i det selskabelige hjørne.

Auberginer i ovn med chermoula

Vil du forberede i god tid?

Så kan du lave både marinaden og bulgursalaten dagen før – bare hold dressing og urter lidt for sig selv, og saml først salaten lige inden servering. Auberginerne har det bedst friskbagte, men de kan også lunes og nydes dagen efter – fx i en sandwich med lidt restesalat.

Og så lige en sidste ting: Har du en rest bulgursalat, så er det en rigtig nem frokost eller aftensmad, fx med ristede kikærter og et spejlæg på toppen.

Du kan også lave auberginerne på grill!

Er det grillvejr, er det oplagt at lave auberginerne på grillen. Sådan gør du:

  • Snit og salt auberginerne.
  • Skyl og dup dem tørre. Tænd grillen på max varme.
  • Pensl auberginerne med lidt olie på toppen, og start med at grille dem på skærefladen, til de har fået et fint grillmønster.
  • Vend dem så om, og fordel kryddermarinaden over dem. Skru ned til lav varme, og grill under låg, til du kan se, auberginekødet begynder at boble op. Tjek evt. med en gaffel, at de er helt møre.

Andre retter med aubergine?

Aubergine er en af mine absolutte favoritter i køkkenet, så dem har jeg masser af opskrifter med. Her får du et par favoritter:

Melanzane alla parmigiana med pesto
Melanzane alla parmigiana er en klassisk italiensk vegetarret. Aubergine med parmesan, betyder det nogenlunde, og det kommer i selskab med mozzarella og basilikum. Smovs. Server med et stykke brød til.
Gå til opskrift
Melanzane alla parmigiana - italiensk lasagne med aubergine
Tærte med hytteost, søde kartofler og aubergine
En madtærte med søde kartofler og aubergine er en virkelig lækker tærte med hytteost. Fuld af smag med masser af umami.
Gå til opskrift
Madtærte med hytteost, søde kartofler og aubergine
Auberginer i ovn med chermoula


Gem

Gem

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




  1. Kære Bodil. Tusind tak fordi du deler dine lækre opskrifter. Især dine vegetariske retter er populære her i huset. Og når vi serverer en af dem som gæstemad bliver der ALTID spurgt ind til opskriften. Bedste hilsner Karen

    • Kære Karen, sikke en dejlig kommentar! Det er afgjort også de vegetariske retter, jeg selv spiser oftest – og jeg elsker at lege i det grønne køkken. Så jeg bliver ekstra glad for, de kan bruges!
      Fortsat god fornøjelse på bloggen 🙂
      Kh Bodil