Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
En herlig toscansk bønnesuppe med hvide bønner, palmekål og masser af smag. En cremet, mættende vegetarisk suppe, der smager skønt!

Bønnesuppe er måske ikke det navn, der straks lokker alle til gryden. Men det burde det! For denne her toscansk inspirerede bønnesuppe er bare den ene mundfuld velsmag efter den anden. Hemmeligheden er nok blandingen af semidried tomater, løg og hvidløg – sammen med krydderurterne – og så lige en sjat fløde til sidst. Der er godt med bønner i, og de giver en god fylde og mæthed.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Navnet henter sin inspiration i det toscanske køkken, hvor bønner spiller en helt central rolle. Regionen er faktisk så kendt for sin forkærlighed for bønner, at toscanere traditionelt har haft øgenavnet mangiafagioli – bønnespiserne. Både hvide bønner og cannellinibønner bliver brugt flittigt i supper og stuvninger, måske kender du eksempelvis ribollita.
Suppens base begynder med en simpel soffritto – en blanding af løg, gulerod og bladselleri, der sauteres i olivenolie og udgør rygraden i mange italienske gryderetter. Den giver sødme og dybde uden at larme. Samme princip som i en klassisk minestrone.
Palmekålen, som også kaldes cavolo nero (sortkål) eller Tuscan kale, er en mørkegrøn, næsten sortbladet kåltype, der stammer fra – ja, Toscana. Dens milde, let nøddeagtige smag og robuste struktur gør den perfekt i varme supper.
Krydderurterne (oregano og rosmarin), tomatpuréen og de semitørrede tomater afrunder det hele og giver suppen den karakteristiske toscanske smag: dyb, urteagtig og rig på umami. Her er den tilsat lidt nordisk fløde og et twist af miso og soya. Noget, der lige giver suppen lidt ekstra dybde i smagen.
Bare server med et stykke brød til.

Selv elsker jeg vegetariske supper, og grøntsager bidrager jo med så mange forskellige farver og teksturer, som kød aldrig kan hamle op med.
Giver det smag nok, kan du spørge. Ja, det skal jeg da love for, især når jeg bruger et par af vegetarens standardtricks: Miso og soya sauce. To fermenterede sager, der bare skruer gevaldigt op for umami og eller bare – velsmag. Hvis du ikke er dus med miso endnu, så er det her en opfordring. Start med at købe en lys miso, og brug den lidt, som du bruger en bouillonterning.
For at give lidt karakter har suppen også fået palmekål. En lidt mildere og blødere kål i stil med grønkål. Det giver lidt at tygge på, en smule bitterhed og pynter for øvrigt i suppen.
Dryp evt. med lidt citronsaft til sidst. Så sidder syren også lige i skabet.
Bønner, linser, kikærter og den slags er næsten blevet standard i mine supper, fordi det bidrager med en dejlig fylde – man bliver mæt! – og så er de fulde af næringsstoffer og fibre, som kroppen bliver glad for.
For det første er de rige på protein, og det er altså guld værd, når man spiser overvejende grønt og gerne vil holde sig mæt længe. Samtidig er de fyldt med kostfibre, som ikke bare gør godt for maven , men også fodrer tarmens mikrobiom. Forskningen viser, det har betydning for alt fra vores immunforsvar til humør og koncentration. Jeg elsker den slags viden.
Derudover er der masser af gode vitaminer og mineraler at hente – blandt andet jern, magnesium og B-vitaminer. Især linser og kikærter er også lave på fedt og blodsukker-venlige, så man får en rar, stabil energi længe.
Så når jeg laver suppe, ryger der næsten altid en slags bælgfrugt i gryden. Det er både for smagens og teksturens skyld – men i høj grad også for at give kroppen noget at arbejde med.
Her får du et par andre skønne supper med bønner:


