Scan for at gå til opskrift
Nem toscansk bønnesuppe med hvide bønner
Forb. tid 20 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet 40 minutter min
- 125 g zittauerløg (ca. 2 stk.)
- 2 gulerødder
- 3 stilke bladselleri
- 4 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie (eller olie fra glasset med semidried tomater)
- 3 spsk tomatpuré
- ½ tsk tørret rosmarin
- 1,5 tsk tørret oregano
- ¼ tsk chiliflager
- 200 g semidried tomater
- 1 dåse hvide bønner (drænet, men ikke skyllet)
- 1,25 liter vand
- 1 terning grøntsagsbouillon
- 1,5 spsk miso (lys)
- 1,5 spsk soya sauce
- 150 g palmekål (renset vægt)
- 1 dl piskefløde
- citronsaft
- salt og friskkværnet peber
Hak løg, gulerødder og bladselleri i små tern, gerne i én bunke. Hak hvidløg fint - for sig.
Varm olien op i en gryde ved middel varme. Tilsæt løg, gulerødder og bladselleri, og vend rundt, til det er mørt – ca. 5-6 minutter.
Imens: Dræn det meste af olien fra tomaterne, og hak dem groft. Tip: Hvis du bruger hjemmelavede soltørrede tomater, så tag al olien med. Der er ikke så meget, og den smager fantastisk. Kom hvidløg, tomatpuré, rosmarin, oregano og chiliflager i gryden, og rør godt rundt. Lad det stege i 2-3 minutter, til tomatpuréen bliver mørkere i farven og hvidløget dufter.
Tilsæt semidried tomater, hvide bønner, vand, grøntsagsbouillon, miso og soya i gryden. Skru op for varmen, og bring suppen i kog. Lad den simre roligt uden låg i ca. 10 minutter, til den er let reduceret. Imens, hak palmekålen.
Vil du ha' suppen ekstra cremet: Hæld en del af suppen over i et blenderglas, og blend, til den er næsten glat (en tredjedel eller måske halvdelen). Hæld den blendede suppe tilbage i gryden.
Tilsæt palmekål og fløde. Lad suppen koge videre i 2-4 minutter, til kålen er faldet sammen og har en flot grøn farve.
Smag til med citronsaft, salt og peber, hvis det er nødvendigt.
Øs suppen op i skåle, og riv evt. parmesan over. Evt. brød til.