Syltede rødløg – hjemmelavede, så nemt, så lækkert!

Syltede rødløg smager himmelsk. Er supernemme. Smukke. Gode i 1000 ting. Haps opskriften på syltede rødløg - med et par tips til holdbarhed.

Syltede rødløg er noget af det nemmeste at lave – og så har de rigtig mange fordele, som du sikkert kender: De smager himmelsk. De er smukke og pynter i stort set alle retter. De er billige at lave. Holdbarheden af syltede rødløg er god. Og du kan lave lige den smagsvariant, du har lyst til.

Syltede rødløg - hjemmelavede

Syltede rødløg – smukt, nemt, lækkert

Forb. tid 5 minutter
Trækketid 1 time
Samlet 1 time 5 minutter
Giv de første stjerner!
Syltede rødløg er den nemme ting, du kan tilføje til et utal af små retter og salater. Lav dem på bare 5 minutter.
Antal: 1 glas

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 250 g rødløg (ca. 3 pænt store rødløg)
  • ½ dl sukker
  • 1 dl æblecidereddike
  • ½ dl vand
  • 15 peberkorn (brug gerne forskellige farver)
  • 2 laurbærblade
  • et drys fennikelfrø (eller andre hele krydderier efter smag)

Sådan gør du: 

  • Start med at skolde det glas, du vil gemme rødløgene i.
  • Varm sukker, eddike, vand og krydderier i en lille kasserolle. Lad det koge op, rør rundt til sukkeret er opløst. Sluk.
  • Snit løgene imens, fx på mandolinjern. Jo tyndere skiver, jo hurtigere kan du bruge dem. Pres løgskiverne godt ned i dit forrådsglas, og hæld eddikeblandingen over. Sæt låg på. Lad dem køle af. Sæt i køleskabet.
  • Vent en time eller to, til rødløgene har skiftet farve Så er dine syltede rødløg klar til … salat, sandwich, avocadomad, mexi bowl eller hvad du nu er til.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Syltede rødløg – eller skal vi sige lynsyltede rødløg?

1-2-3, så er du færdig. Det hele tager omkring 5 minutter:

  • Pil rødløgene, skær dem i tynde skiver fx på mandolinjern, og stop dem ned i et glas med låg
  • Kog lagen op et øjeblik
  • Hæld lagen over, og lad det trække.

Løgene er færdige til brug, når du kan se, farven er skiftet. Jo tyndere, du snitter løgene, jo hurtigere går det. Jeg plejer at vente en time eller to, men det kan sagtens gå endnu hurtigere.

Tip! Det kan være en god idé at presse løgene ekstra sammen efter en halv times tid og måske vende glasset rundt.

Forlæng holdbarheden af syltede rødløg

Dine hjemmelavede syltede rødløg holder længe, bare du opbevarer dem i køleskabet. Og så har du en smuk detalje, der tilfører surt, sødt og kulørt til alverdens gode spiser.

Lige som andre syltede spiser, har den en god holdbarhed. Det eneste minus er, at de taber farven efter en uge eller to, så jeg vil egentlig anbefale, at du ikke laver flere, end du skal bruge inden for en uges tid. Men altså – de kan sagtens spises længe efter.

Du kan forlænge holdbarheden yderligere ved:

  • Husk at skolde dit glas og låg, inden du kommer rødløgene i.
  • Skyl glas og låg med en blanding af 1 dl vand og 1 tsk konserveringsmiddel.
  • Du kan også tilsætte konserveringsmiddel, men jeg synes nu ikke, det er nødvendigt. Jeg har aldrig været ude for, at de er blevet dårlige, selvom de har stået i flere uger. Farven bliver bare lidt mindre festlig … 🙂

Men hvorfor skulle det så tage så lang tid, før jeg kom i gang med at sylte rødløg?

Godt tilbehør til alt (næsten)

Hvad kan jeg bruge syltede rødløg til? – Eller, hvad kan jeg ikke bruge syltede rødløg til? Jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at komme i gang med syltede rødløg, men nu bruger jeg dem til alt muligt:

  • Som tilbehør til aftensmaden
  • I salater
  • Til rugbrødsmadder, sandwiches og burgere
  • Som topping til madvafler og tacos
  • Og sågar sammen med omeletten til morgenmad! I Mexico fik vi serveret omelet med syltede rødløg, creme fraiche (som jeg lod ligge), tortilla chips og den gode klassiske mexicanske tomatsalsa – pico de gallo. Det kunne jeg hurtigt vænne mig til 🙂
Tacos med svampe
En nem og hurtig aftensmad, der samtidig giver dine smagsløg en tur til Mexico. Og hvem elsker ikke tacos?
Gå til opskrift
Tacos med svampe
Græskarvafler – mexicanske vafler til aftensmad
De krydrede græskarvafler er en super velsmagende bund for snart sagt alle måltider: Morgen, frokost, madpakke, aften. Og pivnemme at lave.
Gå til opskrift
Græskarvafler - mexicanske vafler
Avocado toast med æg
En skøn velsmagende avocadotoast, der lukker munden på sulten. Med både æg, avocado og brød – haps, siger jeg bare.
Gå til opskrift
Avocado toast med æg og syltede rødløg
Syltede rødløg - hjemmelavede

Tip – hvor længe kan syltede rødløg holde sig?

De syltede rødløg holder sig ganske godt i køleskabet – i hvert fald et par uger, med mindre du får udryddet dem inden.

De taber lidt af den fine farve over tid – men det betyder ikke, at de er blevet dårlige.

Du kan gøre yderligere to ting for at få de syltede rødløg til at holde længere:

  • Luk glasset helt, mens indholdet er varmt. Så dannes der vakuum indeni, og det forlænger holdbarheden.
  • Eller brug konserveringsmiddel, fx Atamon. Når du har skoldet glasset, skyl det i konserveringsmiddel. Og evt. tilsæt konserveringsmiddel til eddikeblandingen – se dosering på flasken.
Syltede rødløg - hjemmelavede
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




  1. Hejsa

    Jeg har prøvet og lave opskriften på disse syltede rødløg. Jeg har dog det problem, at der ikke er særlig meget væske i sylteglasset i forhold til rødløg. Kan det være at der er lavet en taste fejl, og der mangler enten mere vand eller mere eddike?

    Mvh
    Maria

    • Hej Maria, tak fordi du læser med på bloggen 🙂 Opskriften fungerer for mig, men jeg presser også løgene rigtig godt sammen. Når de har stået lidt, bliver de blødere og kan presses yderligere. Måske gør det en forskel, hvilken facon glasset har. Du kan også sagtens gange eddike+vand+sukker-blandingen op med 1,5, hvis det andet bliver for bøvlet.
      Håber det hjælper! Ellers skriv igen.
      Kh Bodil

  2. Kære BODIL. Endelig fik jeg åbnet smagsløgene for syltede rødløg. De gode på alt – også gedeost! Jeg koger en af mine hjemmedyrkede”Toftegårdens citronchilli” med i lagen det giver godt bid.

    • Kære Marianne, det var på tide! Og selvfølgelig skal der chili i dine, citronchili 🙂 Det lyder virkelig godt. Kunne jeg godt kopiere til mine mexiretter for tiden. Tak! Kh Bodil