Rødkålssalat med avocado og feta

Rødkålssalat med avocado og feta er en - for mig - lidt atypisk rødkålssalat, men sprød rødkål spiller virkelig lækkert sammen med blød avocado og feta. Vendt med en god vinaigrette og knasende mandler på toppen. Det er simpelt og godt.

Rødkålssalat med avocado og feta – endnu en opskrift på rødkålssalat

Rødkålssalat kan jeg ikke få for meget af, og opskrifter på rødkålssalat kan jeg ikke få for mange af. I hvert fald var jeg nødt til at lave denne her, da jeg stod med sæsonens største (og – viste det sig – bedste!) rødkålshoved i marts. Det havde jeg hentet hos Naturbruget Tranum, og det fortalte mig, at der virkelig er stor forskel på det, supermarkederne kalder friskt – og det, der ér friskt. Mit rødkålshoved var absolut i den sidste kategori. Sprødt og sødt og helt fantastisk i en salat.

Bare lige et opmærksomhedspunkt – hvis du også har adgang til en god gårdbutik.

Rødkålssalat med avocado og feta

Rødkålssalat med avocado og feta

Forb. tid 25 minutter
Giv de første stjerner!
Den grove kål får blødt selskab af cremet avocado og feta – og en nem vinaigrette. En farverig og smagfuld kombination!
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 400 g rødkål
  • 2 avocados
  • ½ lime (alternativt citron)
  • 75 g feta
  • 50 g mandler

Til dressingen skal du bruge:

  • 2 tsk æblecidereddike
  • 1 tsk balsamico
  • 3 spsk olie (fx halvt rapsolie og halvt olivenolie)
  • ½ tsk dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du: 

  • Start med at riste mandlerne på panden.
  • Ryst dressingen sammen, og smag den til.
  • Snit rødkålen fint, gerne på mandolinjern. Vend den godt rund med dressing, så den når at marinere lidt før spisetid.
  • Skær avocado i mindre stykker. Dryp med limesaft. Hak mandlerne groft.
  • Fordel rødkålen i et fad, bland halvdelen af avocadoen i.
  • Fordel resten af avocadoen over sammen med smuldret fetaost og de hakkede mandler på toppen.

Muttis tips

I stedet for dressingen i opskriften kan du lave en stor portion olie-eddikedressing. Det tager 10 minutter. Og så har du dressing til mange gange.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Til rødkålssalaten skal du bruge:

  • Frisk rødkål. Ja, så frisk du kan få den. Snit den helt fint, helst på mandolinjern.
  • Avocado. Blød og cremet.
  • Feta. Her foretrækker jeg den bløde kovariant i blok, men hvis du elsker en mere original græsk feta af fåremælk – be my guest.
  • Dressing! Den gode olie-eddikedressing, hvor du lige så godt kan lave en stor portion med det samme. Så er der også til resten af dit kålhoved.
  • Ovnristede mandler. Ja, jeg anbefaler ovnen – det kan du læse om her – og allerbedst, hvis det passer med, at du alligevel har den tændt. Jeg plejer at lave et par hundrede gram ad gangen, så der er til flere salater i de kommende dage og uger.

Apropos friske varer …

… så var mine avocados også af den slags, man bare slubrer i sig: De friske fra Fresh.Land. Det får jeg ikke penge for at sige, men mine kontorkolleger skæver ofte misundeligt til mine gode avocados, så det tip deler jeg gerne.

Deres avlere leverer virkelig førsteklasses varer, og det kan smages, at de ikke er så længe undervejs. Så jeg køber nogle af mine yndlingsvarer hos dem, fx avocados, søde kartofler, de blandede svampekasser, auberginer (eller middelhavsmix) og cocktailtomater. Plus citrusfrugter om vinteren (også blodappelsiner, just sayin’).

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: