Varm peanutsauce med kokosmælk

Peanutsauce er en helt uundværlige dip til til mange asiatiske retter. En forrygende opfindelse, der giver dit måltid et kæmpe smagsboost.

Ofte laver jeg peanutbuttersauce som en del af et ristaffel, hvor jeg også serverer en herlig karrysovs med kokosmælk. Jeg kan simpelthen ikke vælge, og derfor laver jeg dem begge.

Karrysovsen til venstre er denne med grønsager og kokosmælk.

Peanutsauce med kokosmælk – smager fantastisk

Peanutbuttersauce er en forrygende indonesisk opfindelse, der giver mange måltider et kæmpe smagsboost. De fleste kender den nok fra indonesisk satay, men i forskellige variationer kan den såmænd også løfte en måltidssalat med nudler eller.

Saucen rummer en intens smag med mange af de indonesiske (og generelt asiatiske) ingredienser:

  • Peanutbutter. Selvom saucen skal være cremet, synes jeg, det er lækkert med lidt crunch, så jeg bruger en crunchy peanutbutter. Men du vælger selv.
  • Soja. Umami og salt – soya virker som en smagsforstærker.
  • Chili. Jeg bruger 1/2-1 fireflame chili, men jeg smager altid på den først. For der er forskel, uanset hvad der står på pakken.
  • Ingefær. Frisk ingefær smager helt anderledes end tørret, så selvom det er en lidt besværlig knold, er den bøvlet værd. Riv den fint.
  • Lime. Kan du bruge citron i stedet? Nej. Lime har en aroma, der passer så godt til det asiatiske køkken. Gem citronen til en anden dag.
  • Kokosmælk. Kokosmælken gør saucen cremet og tager spidsen af det salte, det stærke og det syrlige.
Varm peanutbuttersauce til indonesisk satay

Varm peanutbuttersauce

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Samlet 15 minutter
Giv de første stjerner!
Varm peanutbuttersauce er en fantastisk velsmagende og nem sauce, der kan kaste glans over mange asiatiske retter, ristaffel og satay.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • ½ rød chili (eller efter smag)
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g frisk ingefær
  • 4 dl kokosmælk
  • 4 spsk peanutbutter (creamy eller crunchy)
  • 1,5 spsk soya (måske mere, smag til)
  • 1 spsk farin (evt. mere, smag til)
  • 2,5 spsk frisk limesaft (smag til)

Sådan gør du: 

  • Fjern kerner og lameller fra chilien, og hak den fint. Pres hvidløg, og riv ingefær fint.
  • Varm alle ingredienser op i en gryde (vent med limesaften). Lad det koge op langsomt og rør godt rundt, til peanutbutteret er smeltet og fordelt. Smag til med limesaft, soja og farin.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Den nemmeste peanutsauce …

Modsat mange andre typer sauce er peanutsauce virkelig nem at lave: Bare find ingredienserne frem, gør dem klar, og varm dem op i en gryde. Det tager lige nogle minutter at smelte peanutbutteret, men bare rør undervejs, så kommer det. Smag til med lime.

Det var dét!

Peanutsauce og karrysauce - til indonesisk satay
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




    • Tak! Ja, der er blevet udviklet på den – og jeg bliver altid glad for at finde en rest i fryseren 🙂 Kh Bodil