Hvad er snacks for dig?

Hos os minder det mig altid om min ældste, der sætter kurs direkte mod køleskabet og spørger som det første: Har du ikke en lille snack? For hun er altid sulten lidt før, aftensmaden er færdig.

Og hvad er en snack så? Ja, lidt sjovt, hun kigger i køleskabet, for egentlig synes jeg ikke, en snack er noget, jeg finder i køleskabet. En snack er noget, der ikke helt er et måltid, ikke en forret, heller ikke en småkage – ikke for sødt, men gerne sprødt. Så her på siden har jeg samlet lidt forskelligt i den kategori: Kiks, sprøde brød-ting, ristede nødder og den slags.

Nogle af dem kan fint stå alene, og mange af dem er rigtig gode at kombinere med en dip eller hummus.