Tacoskåle med asparges og svampe er som en simpel tærte. Brug købte tortillas, og bare fyld dem med asparges, svampe og en blanding af æg og ost.
Voilá. Virkelig nem forret, frokost eller aftensmad.
Taco-skåle er hurtig aftensmad – eller frokost!
Tit, når jeg har lyst til tærte, dør ideen på grund af tærtedejen. Den kan jeg selvfølgelig bare købe. Men det her er endnu nemmere: En tortilla pr. næse, nemt vegetarisk fyld og 15-20 minutter i ovnen, mens jeg laver salat til.
Du behøver ikke have særlige fade eller skåle – jeg brugte mine dybe tallerkner, der sagtens kan tåle varmen i ovnen.
Du kan bruge de små taco-skåle både som en nem og hurtig aftensmad og som en herlig, enkel forårsfrokost. Ifølge min bedre halvdel er det lækkert med den tynde, sprøde skål, der er noget lettere end en traditionel tærtebund. Perfekt til frokost.
Tacoskåle med asparges og svampe
Forb. tid 25 minuttermin
Tilb. tid 25 minuttermin
Samlet 50 minuttermin
Giv de første stjerner!
Tacoskåle er som en lille nem tærte – du bruger tacos som bund og fylder med lækkert vegetarisk fyld af asparges og svampe.
Antal: 4personer
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Køkkenudstyr du skal bruge:
4 Ildfast skål fx morgenmadsskåle
Undgå sort skærm
Du skal bruge:
200gmørke svampe(eller andre svampe)
olivenolie
½spsksoya sauce
500ggrønne asparges
50gparmesan
4æg
200ghytteost(lille bæger)
1tsktørret timian
salt og friskkværnet peber
4tortillas(mellemstørrelse)
frisk timian (til pynt)
purløg(til pynt)
Server med fx
grøn salat(Se forslag nedenfor)
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Rens champignons, skær dem i skiver. Rist dem ved god varme i olivenolie, til væden er dampet af, og de tager farve. Tilsæt en halv spsk soya, og vend rundt, til den er dampet af. Sæt dem til side.
Knæk den træede bund af aspargesene, og skær dem i stykker på 3-5 cm. Rist dem på panden i lidt olie 3-4 minutter.
Riv parmesanen. Bland æg, hytteost, revet parmesan, timian, salt og peber, og vend champignons og asparges i.
Beklæd 4 ildfaste skåle med bagepapir (bare et firkantet stykke, der sikrer, at de bløde tortillas ikke brænder fast i ovnen). Læg tortillas i, og fordel fyldet. Bag dem 15 minutter, og tag dem så forsigtigt ud af de ildfaste skåle. Sæt dem tilbage på bagepladen på de små stykker bagepapir, skru ned til 150 grader, og giv dem 10 minutter mere, til de er gyldne, sprøde og gennembagte.
Server med lidt grønt drys og en frisk salat.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Spidskålssalaten her er nok den salat, der bliver lavet oftest i min familie. Prøv den, og se hvorfor (hints: Den er både nem og har en smag, man aldrig bliver træt af).