Soltørret tomatsauce er en hurtig redning til din pasta – eller til så meget andet, der trænger til en god, intens sauce med italiensk twist.
Soltørrede tomater er geniale til sauce, fordi smagen er så koncentreret – bare lidt hvidløg og basilikum, så kører det. Og saucen sender dine smagsløg direkte til himmels …
Nem pastasauce på 10 minutter
Det er ikke løgn – du kan lave saucen på bare 10 minutter. Og endda af 5 enkle ingredienser, som du måske allerede har: Soltørrede tomater i glas, hvidløg, frisk basilikum, grønsagsbouillon og friskkværnet peber. Smag til med lidt balsamico, hvis du har.
Så er pastaen reddet. Hvis du har lyst, kan du smuldre lidt feta over – det er også godt.
Og …
Pastasaucen er også god til andre ting
Nu kalder jeg det en pastasauce, men det skal ikke afholde dig fra at slubre den sammen med andre dejlige retter. For eksempel:
- Et stykke fisk
- Kylling, fx kyllingebryst
- Kyllingefrikadeller
- Vegetardeller med halloumi eller dem med aubergine