
Risottoris. Parmesan. Kantareller. Risotto med kantareller kan ikke gå helt galt, og det gjorde det heller ikke, da jeg – inspireret af Enomania og Henrik – genopfandt min barndoms kærlighed til risotto. Risotto er næsten som slik til aftensmad, og det er nok fordi, man får en mundfuld koncentreret umami hver gang. Tak parmesan. Tak kantareller.
Vi samler kantareller om sommeren, og de er selvfølgelig bedst, når de er helt friske. Men vi elsker risotto med kantareller, så vi fryser også ned i små bøtter til vinteren. Det kan man godt. Og så er det virkelig nemt, når der skal laves risotto!
Hvis du ikke har kantareller, kan du bruge andre svampe. Risotto udmærker sig i øvrigt ved at smage godt med rigtig mange forskellige ting. Tips følger for neden. Og er du til græskar, er der en græskarrisotto lige her.

Lav din risotto på pande. Ja, det mener jeg!
I stedet for en gryde, skal du bruge en god stor pande (!) med teflon-belægning. Og så ellers bare i gang …
Risotto plejer at være noget med at stå og røre i evigheder i en gryde (eller i hvert fald i 20 minutter). Men hvorfor gøre det så besværligt, når det kan være nemt? Jeg har luret min lokale italiener, og han har en meget nemmere metode. Jeps. Og hans risotto er aldeles himmelsk, så hvorfor ikke …
OBS! Hvis du skal lave en større portion risotto, skal du bruge mere end én pande. Eller ta’ en gryde.
Denne portion rækker til to, måske tre. Kommer lidt an på sulten og tilbehøret. Her blev den serveret med nogle panderistede græskartern.
Tak for at gøre risotto SÅ meget enklere at have med at gøre! Smager skønt, tak for mad!
Hej Christina, ja er det ikke genialt? Godt det virker ? Dejligt du tog dig tid til en kommentar, tusind tak!
Kh Bodil
Hej
Mega god Og nem risotto vi brugte kantareller og Karl Johan svampe – det bliver ikke sidste gang vi laver det og jeg anbefaler den til alle mine svampe venner?Pia
Hej Pia, det var dog en skøn kommentar, tusind tak! Vi har også lavet den et par gange i år allerede – og gemt masser af kantareller til vinterens risottoer ;-)
Kh Bodil