Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Lun salat med porre, linser og druerVintersalat kan være lidt ensformigt, og linser kan være lidt triste i sig selv. Men her kommer en lun salat, der smager fantastisk, mætter godt og er supersund.

Tricket er at blande det salte med det søde fra druerne. Druerne deler ud af deres sødme, når de kommer på panden – og du kan sagtens bruge nogle druer, der ikke er helt sprøde og friske. Det samme gælder porrerne. Hvis de ikke er helt friske, kan du bare fjerne de yderste blade og choppe resten i retten. Til kamp mod madspild :-)

Når du vælger små linser (i stedet for bønner og kikærter), tager de hurtigt smag af det, du blander dem med. Og linser er som bekendt et godt proteintilskud, både til din aftensmad og i madpakken dagen efter.

Opskrift på lun salat med porre, linser og druer

Portionen rækker til 2-3 personer, som tilbehør:

Du tager:

1 dl sorte beluga-linser
2 porrer
ca. 200 g stenfri druer (blå er pænest). Pyt med, de er lidt bløde
salt
peber
olivenolie

Sådan gør du:

  1. Kog linserne i 2,5 dl vand med lidt salt – ca. 20 minutter. Pas på, de ikke koger tørre – tilsæt evt. ekstra vand, og hæld resten af vandet fra, når de er møre.
  2. Rens porrerne ved at give dem et snit på langs og skyl grundigt. Snit dem så i skrå skiver ca. 2 cm tykke.
  3. Skyl druerne og halver dem.
  4. Kast så porrer og druer på en mellemvarm pande med lidt olivenolie, drys med salt, kværn med peber, og vend rundt, til porrerne er møre.
  5. Bland med linserne og vupti: Så er der mad!

Tip!

Jeg serverede stegt laks til. Men lun salat kan også stå alene eller bruges som tilbehør til andre ting. Og for øvrigt, den smager også godt lunet til frokost dagen efter.

Gem

Gem

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *