Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Laksemousse er en skøn og supernem forret, her med røget laks, frisk fennikelsalat og ristet rugbrød. Nemt til gæster - og så fint!
Som forret har laksemousse den fordel, at du kan forberede det meste i god tid. Så kan du hurtigt anrette lige før servering. Og som du kan se, foreslår jeg at portionsanrette. Du kan selvfølgelig også servere moussen i en skål til en frokost eller buffet.
Min laksemousse er uden husblas, så under alle omstændigheder er det en god idé lige at røre den igennem kort før servering. Ellers kan den godt løbe lidt. Men altså – glem alt om husblas – det her er både nemt og lækkert.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Jeg laver min laksemousse med røget laks, og her er den serveret med fennikelsalat med dild og sprødstegte kapers. Sprødstegte kapers er en overset delikatesse – den skal du glæde dig til!
Jeg kom på laksemoussen, da jeg en dag stod med en rest tilberedt laks. Ikke så spændende i sig selv, men virkelig synd at smide ud. Og her fandt jeg ud af, at laksemoussen er god til meget andet end forret.
Prøv fx i en sandwichbolle til madpakken. Læg et salatblad over og under, så bollen ikke bliver blød. Eller vent med at samle sandwichen, til den skal spises.
Eller i en spinatpandekage eller med en spinatvaffel … En salat til, så er der mad.
Eller med ristet rugbrød til morgenmad og brunch?
Du kan købe metalringe til anretning for eksempel hos Kunst og Køkkentøj eller H. W. Larsen. De findes sikkert også hos mange almindelige isenkræmmere.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)