Sådan renser du kantareller

Skal man nøjes med en børste - eller må man bruge vand, når man renser kantareller? Se min firetrinsraket til at rense kantareller.

Skal man nøjes med en børste – eller må man også bruge vand, når man skal rense kantareller?

Vores erfaring (og den er stor), den er, at det tager evigheder med en tør børste (fx en bagepensel). Og kantarellerne bliver ikke helt rene. Derfor har vi vores egen firtrinsraket, og det er hyggeligst at være to om det.

Sådan kan du rense kantareller:

  1. Skær først evt. rodstumper af
  2. Rens første gang i koldt vand i balje – tag det grove, bare med fingrene. Hurtigt over til trin 3.
  3. Rens anden gang i rent vand med en lille pensel eller børste
  4. Bred gerne kantarellerne ud til tørre på et rent viskestykke. Læg aviser under til at suge vandet.

Jeg er helt klar over, at mange anser det for helligbrøde at bade sine kantareller i vand. Og i min optik kan der være to argumenter imod:

Man fjerner sikkert nogle duft- og smagsstoffer, lidt som når man skyller hyldeblomster.

Og svampene suger vand, hvis de ligefrem ligger i blød.

Men så er det heller ikke værre: Vandet damper jo af igen. Enten på panden (hvis du bruger dem med det samme) – eller ved at du bare breder dem ud og lader dem ligge køligt en dag eller to.

Kantareller i skoven

Opskrifter med kantareller?

Savner du ideer til, hvad der skal ske med dine kantareller – så prøv fx klassikeren med ristede kantareller i fløde. Eller risotto med kantareller – det smager fantastisk. Eller en kantareltærte!

Ristede kantareller i fløde – og cognac
Ristede kantareller er eftersommerens mest delikate forret. Her får du den fulde fornøjelse af det møjsommelige sanke- og rensearbejde. Himmerigsmundfulde, ganske enkelt.
Gå til opskrift
Ristede kantareller i fløde
Nem risotto med kantareller
En luksus kantarel-risotto, der er lavet på pande – efter tip fra den bedste italienske restaurant, jeg kender. Du kan selvfølgelig også bruge en fladbundet gryde.
Gå til opskrift
Nem risotto med kantareller - eller andre svampe
Kantareltærte med timian og mozzarella
Kantareltærte er en rigtig luksustærte, for kantareller er jo skovens guld. Og det er lidt besværligt at rense dem. Men her bliver du belønnet!
Gå til opskrift
Kantareltærte med timian og mozzarella
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

  1. Denne hjemmeside ser godt ud. Der er mange inspirationer. Tror jeg vil give den videre til veninder.

    • Hej Charlotte, tusind tak for en sød kommentar – og jeg vil blive meget taknemmelig, hvis du vil dele ◡̈
      Kh Bodil

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *