Grønkålssalat med æbler og bagte jordskokker

Ovnbagte karamelliserede jordskokker er hemmeligheden i denne skønne grønkålssalat med æbler, bagte jordskokker og ret himmelsk dressing.

Ideen til denne grønkålssalat med æbler fik jeg for en god uge siden. Her fik jeg stukket en pose nyhøstede pigeonæbler i hånden – smukke knaldrøde æbler, der har solet sig og samlet smag hele den lange rekordsommer. Rekordrøde var de også. Og sjovt nok efter den tørre sommer – rekordstore!

Og hvad kan pigeonæbler være gode til?

Æblerne var en omvendt værtindegave, kan man sige. I hvert fald en gave fra en værtinde til os, der var gæsterne. Hvad hun ikke kunne vide er, at jeg ELSKER pigeoner. Så de falder i virkelig god jord hos mig, og de levede ikke længe. Især ikke, da jeg fik lyst til at give dem godt selskab af et par andre af efterårets favoritter. Resultat: Grønkålssalat med æbler, bagte jordskokker, ristede nødder og en ret himmelsk dressing 🙂

Grønkålssalat med æbler og jordskokker

Grønkålssalat med æbler og jordskokker

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet 50 minutter
Giv de første stjerner!
En herlig grønkålssalat, hvor vinterens pigeonæbler kommer i godt selskab med nærmest karamelliserede jordskokker – og skøn dressing.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Til de bagte jordskokker skal du bruge:

  • 400 g jordskokker
  • olivenolie
  • salt og friskkværnet peber

Til salaten skal du bruge:

  • 200 g grønkål
  • 4 pigeonæbler (eller 2 større æbler)
  • 40 g nødder
  • lynsyltede rødløg (efter smag – se tip under opskriften)

Til dressingen skal du bruge:

  • 1 spsk frugteddike (fx blomme, hindbær, kirsebær eller en god balsamico)
  • ½ dl olivenolie
  • ¼ tsk dijonsennep
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du: 

Start med jordskokkerne:

  • Skrub jordskokkerne helt fri for urenheder med en stiv børste. Snit evt. lidt her og der, men undgå at skrælle dem – smagen sidder i høj grad i skrællen 🙂
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær så jordskokkerne i tynde skiver – ca. 1/2 cm – og vend dem med olie, salt og peber. Bred dem ud på et stykke bagepapir, og giv dem ca. 20 minutter i ovnen, til de er blevet gyldne og karamelliserede. Tag dem ud, og lad dem køle af.
  • Rist nødderne i ovnen samtidig – 5-10 minutter. Lad nødderne køle af, og nulr skallerne af, før du hakker dem groft.

Så til salaten:

  • Skyl grønkålen grundigt og lad den dryppe godt af (en salatslynge er en god hjælp – ellers rul den i et rent viskestykke). Fjern stilkene, massér kålen med lidt olivenolie, og hak den.
  • Fjern kernehuset i æblerne, og snit dem i fine både.
  • Lav de lynsyltede rødløg – se under opskriften.
  • Ryst dressingen sammen i et glas med låg.
  • Vend grønkål og æbler med dressingen, og fordel salaten i et fad. Drys med de hakkede nødder og syltede rødløg. Servér!

Muttis tips

Sådan laver du lynsyltede rødløg: Snit et rødløg fint på mandolinjern. Bland saften af 1/2 citron med 1 tsk sukker i en skål, og masser løgskiverne heri med fingrene. De skifter farve med det samme, klar til brug.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Grønkålssalat med æbler – til efterår og vinter

Jeg spiser salaten hele efteråret og vinteren, både solo og som tilbehør. Opskriften her er til 4 personer som tilbehør, fx til and, nøddepostej eller andre kraftige sager. Hvem sagde Mortens aften eller juleaften?

Og opskriften på de syltede rødløg finder du her. De er bedst, når de har trukket nogle timer (og gerne flere dage).

And i stegepose – uden stress
Stegeposen og lidt planlægning redder min juleaften (og Mortens aften). Anden bliver saftig, ovnen bliver ikke svinet til, og der bliver masser af god fond til saucen.
Gå til opskrift
Andesteg i stegepose
Nøddepostej med svampe og svampesauce
Vegetarens julesteg, kunne man sige. I hvert fald en skøn nøddepostej med svampe, og den smager godt både til jul, til en julefrokost – og mellem nytår og jul 😉
Gå til opskrift
Vegetarisk nøddepostej med svampe og svampesauce
Syltede rødløg – smukt, nemt, lækkert
Syltede rødløg er den nemme ting, du kan tilføje til et utal af små retter og salater. Lav dem på bare 5 minutter.
Gå til opskrift
Syltede rødløg - hjemmelavede
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse: