Scan for at gå til opskrift
Grønkålssalat med æbler og jordskokker
Forb. tid 30 minutter min
Tilb. tid 20 minutter min
Samlet 50 minutter min
Til de bagte jordskokker skal du bruge:
- 400 g jordskokker
- 2 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Til salaten skal du bruge:
- 200 g grønkål
- 4 pigeonæbler (eller 2 større æbler)
- 40 g nødder
- lynsyltede rødløg (efter smag - se tip under opskriften)
Til dressingen skal du bruge:
- 1 spsk frugteddike (fx blomme, hindbær, kirsebær eller en god balsamico)
- ½ dl olivenolie
- ¼ tsk dijonsennep
- salt og friskkværnet peber
Sådan laver du lynsyltede rødløg: Snit et rødløg fint på et mandolinjern (eller meget fint med en kniv). Bland saften af ½ citron med 1 tsk sukker i en skål, og masser løgskiverne heri med fingrene. De skifter farve med det samme og er klar til brug.
Forberedelse: Jordskokkerne og nødderne kan bages og ristes dagen før – opbevar dem ved stuetemperatur.
Holdbarhed: Salaten er bedst serveret straks efter den er vendt med dressingen. Har du rester, så opbevar dem i køleskabet og spis dem inden for 1 dag – grønkålen holder sig faktisk overraskende godt.
Start med jordskokkerne:
Skrub jordskokkerne helt fri for urenheder med en stiv børste. Snit evt. lidt her og der, men undgå at skrælle dem – smagen sidder i høj grad i skrællen :-)
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Skær so jordskokkerne i tynde skiver – ca. ½ cm – og vend dem med olie, salt og peber. Bred dem ud på et stykke bagepapir, og giv dem ca. 20 min. i ovnen, til de er blevet gyldne og karamelliserede. Tag dem ud, og lad dem køle af.
Rist nødderne i ovnen samtidig i ca. 5-10 min. Lad nødderne køle af, og nulr skallerne af, før du hakker dem groft.
Så til salaten:
Skyl grønkålen grundigt og lad den dryppe godt af (en salatslynge er en god hjælp – ellers rul den i et rent viskestykke). Fjern stilkene, massér kålen med lidt olivenolie, og hak den.
Fjern kernehuset i æblerne, og snit dem i fine både.
Lav de lynsyltede rødløg - se under opskriften.
Ryst dressingen sammen i et glas med låg.
Vend grønkål og æbler med dressingen, og fordel salaten i et fad. Drys med de hakkede nødder og syltede rødløg. Servér!