Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Nellikebrød er et krydderbrød, der smager supergodt med koldt smør. Eller lidt syltetøj og ost. Bag det koldhævet eller nemt og hurtigt.
Gammeldags nellikebrød er en klassiker i min familie – en klassiker, jeg næsten havde glemt. Nellikebrødet er et krydderbrød, der smager supergodt bare med koldt smør. Eller måske med lidt brombærsyltetøj og ost. Eller hvad du nu foretrækker på sådan et lidt sødt krydderbrød.
Opskriften på nellikebrød har jeg (selvfølgelig) fra min mor, men jeg har justeret lidt. Siden jeg er begyndt at bage brød med meget bløde deje, synes jeg, denne her blev lige lovlig tung. Og – detalje – jeg fik lyst til at bage brødet i form! Normalt har vi bare flettet brødet, og lagt det direkte på bagepapir, og det kan du selvfølgelig også.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Når jeg valgte at bage nellikebrødet i form, var det bare også fordi, jeg ville koldhæve det. Det plejede min mor ikke, men jeg tænkte: Mere smag, bedre holdbarhed – jeg prøver! Og det gik godt.
Hvis du vil bage brødet hurtigt samme dag, skal du bruge 25 g gær i stedet for 10 g. Så kan brødet hæve på køkkenbordet og blive klar til ovnen på et par timer – alt efter hvor varmt der er i dit køkken.
Og du kan selvfølgelig også bage nellikebrød som små boller i stedet. Eller små flettede brød. De skal bages ca. 15-20 minutter, alt efter størrelse.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)