Amerikanske pandekager med kærnemælk

Brunch er bedst med amerikanske pandekager, og amerikanske pandekager er bedst med kærnemælk. Bløde, søde og svampede.

Ingen brunch uden amerikanske pandekager! De her små tyksakker er både bløde, søde og svampede, som de skal være.

Og når du nu gør dig den umage med små pandekager, så gå lige det sidste skridt: Riv lidt citronskal i. Det smager fan-ta-stisk!

Amerikanske pandekager med kærnemælk

Amerikanske pandekager med kærnemælk

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet 30 minutter
Giv de første stjerner!
Lette og luftige amerikanske pandekager er et hit til brunch – eller til dessert. Server med fx frisk frugt, bærkompot og flydende honning.
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • ½ citron (skallen)
  • 2,5 dl kærnemælk
  • 2 æg
  • 1 spsk rapsolie
  • 125 g mel
  • 2,5 spsk sukker
  • 1 tsk natron
  • 1 tsk bagepulver
  • smør at stege i

Server med fx:

  • Blåbærkompot
  • Flormelis
  • Friske bær og banan
  • Flydende honning

Sådan gør du: 

  • Riv citronskal fint. Pisk den sammen med æg, kærnemælk og rapsolie. Sigt natron og bagepulver sammen med melet, og pisk dejen hurtigt sammen i hånden. Der skal piskes godt til, så dejen bliver jævn 🙂
  • Steg de små pandekager i smør – ved mellemvarme. Bemærk: De hæver rigtig meget. Vend dem, når de er næsten stivnet i overfladen.
  • Server med din ønskede topping.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Amerikanske pandekager med kærnemælk er gode med fx:

  • Blåbærkompot eller anden marmelade
  • Flydende honning
  • Flormelis
  • Friske bær og banan

Tip: Hvis du ikke har kærnemælk ved hånden …

Det er vist længe siden, man kunne købe en kvart liter kærnemælk i en lille karton. Så du får lige min mors – husholdningslærerindens – tips:

  • Bland 2,5 dl mælk med 1 spsk citronsaft. Det smager ikke så godt at drikke, men i dine amerikanske pandekager fungerer det lige så godt som kærnemælk.
  • Du kan også blande et surmælksprodukt op med lidt mælk, så det bliver lidt tyndere.

Det vigtige er, at der kommer syre i pandekagedejen, fordi det får natron til at hæve.

Og det modsatte tip: Hvad gør du med resten af kærnemælken?

Hvis du har købt kærnemælk og ikke orker at bage 4-dobbelt portion (og det forstås – der bliver afsindig mange), så brug kærnemælken i dit bagværk. Gærbrød elsker syrnede mælkeprodukter, så du kan bruge kærnemælken i fx de bløde og fluffy kærnemælksboller.

Kærnemælksboller med havregryn
Kærnemælksbollerne er store bløde boller med en herlig syrlighed og luftig krumme. Nyd dem til morgen eller til hygge når som helst.
Gå til opskrift
Kærnemælksboller - bløde grovboller med havregryn

Andre brunch-pandekager?

Pandekager til brunch er typisk de små, søde og tykke pandekager. Men måske er du frisk på lidt variation.

  • Hvis de skal være små og søde, kan det være bananpandekager (de er uden sukker og mel)
  • Hvis de skal være veganske, kan det være bananpandekager uden æg
  • Og hvis det bare skal være klassikeren over dem alle – så er de også her.
Bananpandekager uden sukker, mel og mælk
Bananpandekager bagt med havregryn og æg er en meget populær morgenmad hos både store og små. Server med frisk frugt.
Gå til opskrift
Bananpandekager uden mel
Bananpandekager uden æg – med chokoladesauce
Bananpandekager uden æg er luftige og lette, de dufter af kanel – og er helt veganske.
Gå til opskrift
Bananpandekager uden æg med chokoladesauce
Amerikanske pandekager med kærnemælk
Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




  1. Hej Bodil
    Jeg har afprøvet din opskrift og sikke nogen skønne pandekager, virkelig gode..
    Jeg skal bage 3-400 stk til barnedåb og vil derfor høre hvor længe du vurdere at de kan holde sig på frost? Går det med seks uger😬
    Venlig hilsen Laila

    • Hej Laila, tak for din søde besked. Og du godeste, det var noget af en portion! Du kan sagtens fryse dem i 6 uger – faktisk op til 3 måneder. Så der er vel ikke andet at gøre end at komme i gang, stille og roligt … Rigtig god fornøjelse. Jeg håber, gæsterne bliver begejstrede for indsatsen! Kh Bodil

  2. Vi skal have dem til brunch i morgen. Kan man lave dem dagen i forvejen?