Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Lagkager er nok de kager, de fleste af os forbinder med fødselsdag, men faktisk er lagkager også gode til mange andre lejligheder. Som dessert, til kaffebesøg eller endda til at tage med på skovtur, fordi du ofte kan opbevare lagkagen i en springform.
Opskrifter på de skønneste lagkager
Hvad er en lækker lagkage mon for dig? Skal det være en marengs lagkage, en chokolade lagkage eller en klassisk lagkage med lyse bunde, creme og syltetøj? Skal lagkagen være med flødeskum og hindbær – eller måske med smørcreme?

Her får du opskrifterne på mine egne yndlingslagkager. Og nej, jeg kan ikke vælge – mon du kan?

God bagelyst!

Lagkagebunde til alle slags lagkager

Jeg har gjort det til en tradition at bage en lagkage – helst en ny slags! – hvert år til min egen fødselsdag. For hjemmebagt lagkage vinder bare med flere længder over dem, du kan købe.

Hvis du ikke har prøvet at bage dine egne lagkagebunde, så kan det varmt anbefales. Når du vil lave en hjemmebagt lagkagebund, tænker du måske mest på en lys lagkagebund. Men der er masser af andre muligheder. Du kan bage lagkager med chokoladebunde, sprøde kanelbunde eller marengsbunde – eller lave en lagkage med honningkagebunde!