Kålsalater

Er du på jagt efter nye kålsalater, så er du havnet det rigtige sted. Jeg er blevet fuldstændig afhængig af kål i mine daglige salater – og det er faktisk en af de afhængigheder, min krop er meget taknemmelig for. Både fordi jeg har lært at elske kål (elske!). Og fordi kål har så ufatteligt mange positive effekter i kroppen. Det har jeg skrevet lidt om nedenfor.

Fra salat til kålsalat

Der var engang, hvor salat var lig med hovedsalat med tomater og agurk.

Så kom icebergsalaten (og før den kom vist kinakålen, men den springer vi over!), og salat blev noget med dåsemajs og ærter. Når det gik højt, fik salaten også ristede pinjekerner.

Men heldigvis er salat blevet til rigtig meget mere. I dag er spidskål nok den mest hyppige salat i mange danske køkkener, og den er afgjort også sundere end dens mere vandige fætre og kusiner. Den smager dejlig mildt og kan gå sammen med stort set alt. Og derfor er det også nemt at twiste spidskålssalat i mange retninger med fyld og dressing.

Men kigger du på næringsindhold og sunde effekter, har spidskålen nogle storesøskende, der er mere fremme i skoene …

Derfor skal du spise kål!

Hvad kål gør godt for er en af de ting, der bliver forsket rigtig meget i nu om stunder. Her får du bare et par af de highlights, jeg er faldet over i mit kål-nørderi.

En af de rigtig gode grunde til at spise kål er, at det bidrager til en sund mave. Med fibre, næringsstoffer og alt muligt andet godt, der stimulerer den kommunikationscentral, vi går rundt med under hjertet.

De danske kostråd angiver ikke præcis, hvor meget fiber vi bør spise dagligt, men de amerikanske kostråd anbefaler et dagligt indtag ca. 25 g for voksne kvinder og 35 g for voksne mænd. Og her kommer kål ind så en virkelig nyttig kilde. Jo grovere kål, jo mere fiber. Så spidskål er bedre end de lettere salattyper – mens fx hvidkål, rødkål, grønkål og broccoli giver mere smæk for skillingen.

Pointen med fibre er, at de både gavner din tarm, dit hjerte og dit stofskifte.

Fiber fungerer også som mad til mikroorganismerne i din tarm, som er en del af din mikrobiota. Faktisk har forskellige typer bakterier deres egne fiberpræferencer, ligesom vi har vores egne yndlingsmadvarer.

Ved at spise fiber fra forskellige kilder skaber du grobund for flere gavnlige bakterier i din tarm. Læs mere her.

Og kål tæller selvfølgelig med i regnskabet, hvis du gerne vil nå de ca. 30 forskellige planter om ugen. Læs mere her.

Kål og rodfrugter, og især de bitre sorter, indeholder fytokemikalier, der kan være med til at kurere type 2 diabetes og ikke mindst beskytte mod hjertekarsygdomme. Læs mere her.

Plantemad og plantefibre har en særlig høj status i den mikrobielle verden. For som den grønne grøds far, Oluf Borbye Pedersen siger: “Tarmens mikrober kan være for os eller imod os i kraft af de tusindvis af forskellige stoffer, som de konstant producerer, og som via blodet og nervesystemet påvirker alt i os. Om de gør det ene eller det andet, synes at være meget afhængig af vores valg af livsstil. Ikke mindst vores valg af mad. En overvejende plantemad fremmer væksten og virkningerne af sundhedsfremmende tarmmikrober.” Læs mere her.