Du kan købe alverdens slags flødeost med forskellig smag. Men hvorfor ikke lave den selv – og få den allerbedste flødeost – med soltørrede tomater og dild? Den smager den himmelsk i sig selv og bare med en dusk frisk dild.
Hvis du går mere avanceret til værks, kan du sagtens kombinere med enten røget laks eller grønne asparges. Eller nogle salater.
Du skal bruge:
200 g flødeost (1 bæger)
125 g soltørrede tomater i olie (uden olie)
et bundt hakket dild og gerne noget ekstra til pynt
Sådan:
Tag stavblenderen. Put flødeost og soltørrede tomater i glasset, og blend. Rør den håndhakkede dild i – i hånden. Du kan også pynte med dild …
God til fx madpakkerugbrød eller sesamkranse.