
I Sydafrika fik vi serveret en tærte med butternut squash, eller måske nærmere en butternut-feta-pie, der var SÅ lækker, at jeg er nødt til at gøre forsøget selv.
Blandingen af det søde fra græskarret og de karamelliserede løg går afsindig godt i spænd med den salte feta – og spinaten. Et nyt hit i kategorien madtærte var født.
Du kan sagtens udskifte butternut squash’en med fx hokkaidogræskar.
God madtærte med hytteost
Jeg holder meget af at bruge hytteost i mine tærter. Det er ikke så fedt, og det giver en mindre mælkeagtig konsistens end fx creme fraiche, synes jeg. Også i en tærte med butternut squash og feta.

Vil du gerne spare lidt på fedtstoffet i tærtedejen, kan du finde en lidt mere fedtfattig grov tærtebund her.
Hej,
Tak for en skøn hjemmeside:-). Hvilken størrelse er den aflange tærteform, du bruger til butternut-tærten?
Kh fra Mai.
Hej Mai, tak for din søde besked :-) Tærteformen er 11×35 cm – faktisk lidt i underkanten til opskriften. Så nogle gange laver jeg en lillebitte galette af det sidste (søg på galette på bloggen, så kan du se princippet). Kh Bodil
Hej Mutti
Jeg vil prøve denne tærte, men jeg er usikker på, hvordan spinaten skal bruges? På forhånd tak.
Hej Lisbeth, jeg vender bare spinaten i fyldet, inden jeg putter fyldet i tærtebunden. Håber det giver mening 😊 kh Bodil