Thaisuppe med kokosmælk og rød karry er sådan en suppe, jeg altid kan komme tilbage til, når jeg ikke kan finde på aftensmad. Den smager simpelthen så godt, den er nem at lave, og min familie bliver glad. Har du brug for flere gode grunde?
Thai suppe – nu for vegetarer
Thaisuppe er for det meste noget med fisk eller kylling, men jeg tænkte, at den da garanteret også kan klare sig fint uden. Så med inspiration fra en af vores venner blev det blev en skøn, spicy vegetarisk thaisuppe. Hun delte gerne sin opskrift, men stort set alle ingredienser var ‘en passende mængde’, så jeg gik lidt mere systematisk til værks.
Dermed ikke sagt, at du ikke kan ændre på mængderne. Du kan såmænd også putte andre ting i, hvis du har lyst. En thaisuppe er rimeligt robust, bare krydringen grundlæggende er i orden. Og det er den her.
Så hvis der ligger nogle trætte grøntsagsrester og kigger i køleskabet, så gi’ dem nyt liv i thaisuppen. Og hvis du foretrækker det, kan du også give den lidt rejer, fisk eller kylling. Se under opskriften.
Spicy vegetarisk thaisuppe
Forb. tid 20 minuttermin
Tilb. tid 10 minuttermin
Samlet 30 minuttermin
Giv de første stjerner!
Thaisuppen er en ægte favorit herhjemme. Den fylder kroppen med varme og magiske asiatiske smage – og den er pivnem at lave!
Rens gulerødder, søde kartofler, forårsløg, hvidløg og ingefær. Trim og bank citrongræs, så det kan frigive sin himmelske smag.
Snit gulerødder og søde kartofler i mundrette stykker. Skær forårsløgene i skrå skiver. Pres eller hak hvidløg fint, og riv ingefæren fint.
Steg karrypasta i olie ved middelvarme i ca. 1 min.. Tilsæt gulerødder, søde kartofler, hvidløg og ingefær, og vend det hele rundt i yderligere ca. 2 min..
Tilsæt bouillon, soya, tomatpassata, kokosmælk og citrongræs, og lad suppen simre ved lav varme i 10-15 min..
Tilsæt forårsløg og eventuelt kikærter, andre bælgfrugter eller nudler de sidste 5 min.. Smag til, og server med lime, frisk koriander på toppen og evt. madbrød.
Muttis tips
Opbevaring: Suppen kan holde sig 2-3 dage på køl i en tætsluttende beholder. Suppen med nudler spises helst samme dag, da nudlerne mister deres bid, når den står.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
3 tips om ingredienser i thaisuppe
Grundlæggende er suppen enkel, og der er ikke så mange sære ting i. Men der er tre ingredienser, der lige får et ord med:
Rød karry. Jeg bruger en ret stærk version fra mit thaisupermarked – hvis du bruger en fra et almindeligt supermarked, kan du sikkert bruge mere.
Kokosmælk. Ikke light. Der er også bouillon i suppen, så en god kokosmælk skal den ikke snydes for. Det bliver simpelthen for tamt.
Og en ting du ikke må springe over: Citrongræs. Det er altså en himmelsk ingrediens, jeg vil til at bruge noget oftere.
Vegetarisk thaisuppe med ekstra protein
Hvis du vil have suppen til at mætte lidt mere, kan du nemt hælde en dåse drænede kikærter i eller tilsætte 2 dl pillede edamamebønner. Bare varm dem med til sidst.
Du kan også sagtens koge nogle nudler med i suppen til sidst. Så mætter den mere.
Thai hummus er en hummus lavet med peanutbutter i stedet for tahin – og med asiatiske smage. En uimodståelig smagskombination til dip, spread eller til en thai-inspireret aftensmad.