Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Femkornsboller er nemme boller - fem slags frø og kerner i én pose. Og saftig, blød krumme lavet af tre simple ingredienser: vand, mel og tid.
Knas! Jeg elsker kerner og økologi, og jeg elsker lækre boller på den lette måde. Derfor har jeg også kastet min kærlighed på langtidshævede femkornsboller. Ideelle til lange dovne dage i sommerhuset – eller bare en weekend i lavt gear derhjemme.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Hos mig er femkornsbollerne blevet indbegrebet af sommerhusboller, fordi:
Autolyse skriver jeg lidt mere om nedenfor. Du kan også bare følge opskriften, så giver det helt sig selv.
Surdej er en mulighed, men ikke et must. Hvis du har en surdej, så brug den. Har du ikke, så bare lad tiden arbejde for dig. (Eller lav en surdej – det kan du se beskrevet her).
Jeg har beskrevet min fremgangsmåde i opskriften, men måske er det nemmere bare at se en video. Så den får du i instruktionen (klik på det lille kamera i højre side af opskriftsfeltet, hvis du ikke kan se den). I videoen arbejder jeg med en anden dej, men metoden er præcis den samme.
Dejen i videoen er mine basic-surdejsboller.
Lad det være sagt med det samme: Det er ikke lynboller. Du er jo i sommerhus, skal du huske. Så ting må gerne tage tid, bare du kan hænge ud i liggestolen så længe 😉
Bare begynd på dejen til femkornsbollerne dagen før, du vil bage:
Autolyse er verdens nemmeste trick til en elastisk dej og et brød med lang og lækker krumme. Det er så simpelt, at det næsten gør ondt.
Sådan lyder det – tadaaah:
Bland mel og vand, og lad det stå på køkkenbordet i 1/2 – 2 timer, inden du blander salt, surdej og gær i dejen.
Det var det.
Forklaringen er i korthed, at melet begynder at udvikle glutennetværk helt uden, du skal røre en finger. Glutennetværk er det, der giver en elastisk dej, og en elastisk dej giver den lange, smidige krumme, der nærmest er indbegrebet af en surdejsbolle.
Det sjove er – og nu bliver det lidt nørdet – at surdejen faktisk modarbejder dannelsen af glutennetværk. Eller den træder på bremsen. Derfor virker autolyse bedst og hurtigst, INDEN du tilsætter surdejen.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)