Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Klassisk lagkage med hjemmebagte bunde, kagecreme og syltetøj. Bundene er tætte og fugtige - meget bedre end dem, du kan købe.

Det her er virkelig en klassiker fra alle mine egne børnefødselsdage, og mine egne piger har elsket den i mange år: En klassisk lagkage med hjemmebagte bunde, creme og hindbærsyltetøj.
Du kan naturligvis også lave lagkagen med færdige bunde. Så skal du bare springe selve kagebagningen over.
Få flere forslag til at pynte lagkagen lige under opskriften.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Igennem årene har den været pyntet på lige så mange måder, som der har været fødselsdage (og det er mange!). Du kan fx vælge:
Jeg kan også varmt anbefale, at du laver dit eget hindbærsyltetøj. Det tager et kvarter. Og det smager himmelsk – meget kraftigere i smagen end det, du køber. Bare brug frosne hindbær.
Jeg har aldrig forstået, hvorfor en lagkage skulle bages med sukkerbrødsbunde. I stedet bager jeg bundene af noget, der minder om sandkagedej. Det giver meget mere lækre lagkagebunde, der ikke bare er som tørre æggebakker i munden. Resultatet er en gammeldags lagkage med fugtige og lidt tungere bunde, som jeg allerbedst kan li’ det.
… så kan du selvfølgelig bruge opskriften på cremen og syltetøjet (og glasuren) – og give de færdige bunde lidt ekstra hjemmelavet kærlighed.

For at få tre nogenlunde flade lagkagebunde har jeg brugt bagebæltetricket (og det kræver ikke særligt udstyr, du ikke har i huset). Sagen er, at når du bager i en springform, får dejen hurtigt varme i siderne, så den sætter sig der først. Det betyder også, at når kagen så hæver videre i ovnen, hæver den mest på midten. Og det giver en lidt sjov facon på den øverste bund.
Derfor: Brug et bagebælte. I mit tilfælde var det bare et viskestykke, jeg foldede, så det passede til højden på springformen, gjorde det vådt, og vred det op. Det bandt jeg om springformen med en snor, viklet et par gange rundt.
Det våde viskestykke holder temperaturen nede i kanten, så hele kagen kan hæve mere harmonisk. Og det bliver lettere at skære 3 ensartede flade bunde, når lagkagen er bagt.
Jo, her bruger jeg min mors lagkagetrick:
Hvis du er ferm med en kniv med langt blad, kan du selvfølgelig også skære kagen op i 3 bunde med den. Jeg synes bare nemt, jeg kommer til at skære skævt, og det undgår jeg med tricket ovenfor.

Og hvis der bliver en rest, kan den fryses. Ja, den kan. Og du kan næsten ikke smage forskel, når den er tøet op.
En gammeldags lagkage med creme og syltetøj kan du roligt lægge sammen i god tid – dagen før eller nogle timer før, den skal spises. Det bliver den faktisk bare bedre af.
Hvis du får lyst til en lidt anderledes lagkage, så får du et par af mine andre yndlingsopskrifter her:



Jeg kalder metoden “den dovne kok”. Eller måske den dovne bager. Sådan gør du:
Krøl bagepapiret sammen i hånden, og gør det vådt. Vrid det let, og dup det værste vand af. Nu er bagepapiret blødt og medgørligt, så du nemt kan få det til at passe i springformen.

Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)