Hybenmarmelade har aldrig stået øverst på min marmeladeliste, men når jeg går tur ved kysten, falder jeg over hyben i hobetal. Og så kommer nysgerrigheden alligevel op i mig. For pokker, de er jo smukke. Og gratis! Man må da kunne få dem til at smage af noget.
Og jo, det er i den grad lykkedes. Godt med syre fra både appelsin, citron og grape gjorde underværker!
Hybenmarmelade med appelsin, grape og citron
Forb. tid 1 timet
Tilb. tid 1 timet30 minuttermin
Samlet 2 timert30 minuttermin
Giv de første stjerner!
En virkelig dejlig hybenmarmelade, der har fået godt med syre fra citrusfrugter. Brug den fx til et ostebord.
geleringsmiddel(fx Melatin – se dosering på emballagen)
konserveringsmiddel(fx Atamon – se dosering på flasken)
Sådan gør du:
Start med at rense dine hyben. Jeg skyllede mine, knækkede blomsten af og flækkede dem allesammen først med en skarp kniv. Derefter kom så det ‘sjove’ arbejde med at skrabe frøene ud. Skær hybenene i kvarte.
Skyl citrusfrugterne, og riv skallen af 1 citron.
Skær skallen af appelsin og grape, og frigør fileterne. Det er også et tålmodighedsarbejde. Fileterne må gerne gå i stykker.
Pres citronsaft.
Kog nu al frugt og citronskal op, og lad det koge godt igennem i ca. 60 min., måske lidt mere. Dine hyben skal blive godt møre og lette at mose med en ske. Rør rundt ind imellem, så det ikke brænder på.
Tilsæt sukkeret (gem 1 teskefuld), og kog videre uden låg i ca. 15 min.. Rør lidt rundt undervejs.
Skold dine syltetøjsglas med kogende vand, og skyl dem derefter med konserveringsmiddel. Lad glassene stå og dryppe af på et rent viskestykke.
Tag marmeladen af varmen, og bland den sidste tsk sukker med geleringsmiddel (se dosering på emballagen). Rør det ud i marmeladen, til sukkeret er opløst. Tilsæt konserveringsmiddel – se dosering på flasken.
Hæld hybenmarmeladen på glas, og skru låg på. Lad den køle helt af.
Muttis tips
Rensning af hyben: Det er det mest tidskrævende trin – sæt god tid af, og brug en lille teske til at skrabe frøene ud.Opbevaring: Marmeladen holder sig fint i måneder, når du bruger konserveringsmiddel. Opbevar dem køligt og mørkt.Bitterhed: Mængden af rød grapefrugt bestemmer, hvor bitter marmeladen bliver. Brug mere appelsin og mindre grape, hvis du foretrækker en mildere smag.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Hyben kræver noget ekstra …
Jeg vil faktisk gerne holde af hyben, men min skepsis over for hybenmarmelade er ikke helt ubegrundet. Jeg har jo smagt det nogle gange, fx til ostebord eller hos andre hybenentusiaster, men jeg har aldrig rigtig fundet charmen ved det. Men med lidt research lykkedes det alligevel …
Syrlig og bitter – lige efter min smag!
Jeg gik selvfølgelig på jagt på nettet. Min sommerhusnabo havde snakket om vanilje, men jeg var nok mere til noget, der bider. Min favoritmarmelade er min søsters lidt bitre orangemarmelade, så det var retningen …
Og det var der selvfølgelig nogen, der havde tænkt før mig. Med inspiration fra Thomas gav jeg mig til at rode efter citrusfrugter i køleskabet. Her fandt jeg både et par mildest talt indtørrede appelsiner fra i vinter, friske økologiske citroner og et par grapefrugter. Der var håb!
Hybenmarmelade med mindre sukker
Det gode ved at koge marmelade er, at man kan justere lidt undervejs. Jeg blev ved med at tilsætte citrusfrugter, til jeg synes, jeg fik den rette syrlighed.
Jeg bruger også væsentlig mindre sukker end de fleste andre. Sådan kan jeg godt lide marmeladen – men du kan selvfølgelig justere. Smag dig frem.
Et par tips, inden du går i gang …
Pluk dine hyben, inden de er helt mørkerøde. Så er de nemmest at rense.
Køb citrusfrugter økologisk, især når du vil bruge skallen (som jeg bruger citronskallen her). Ikke nogen sprøjtemidler i min marmelade, tak.
Lav hybenmarmeladen en dag, hvor du ikke har travlt … 😉