Luksus kanelsnegle er luksus i 3-dobbelt forstand: Endnu mere smag. En lækker, blød, koldhævet dej. Og med snask, ekstra snask!
Luksus kanelsnegle er en opskrift, jeg fik ideen til fra en serie, der var på DR for mange år siden – Det søde liv. Det er kanelsnegle med ekstra skud krydderi i dejen, men deres store mængder smør tog jeg ikke med mig. Så her får du en god mellemting – de smager virkelig af noget, og de er på ingen måde sunde, men snaskede, svampede, bløde, lækre …
Luksus kanelsnegle med ekstra krydderi
Forb. tid 45 minuttermin
Tilb. tid 12 minuttermin
Hævetid 10 timert
Samlet 10 timert57 minuttermin
Giv de første stjerner!
Små, superlækre kanelsnegle med ekstra krydderi, den helt rigtige svampede følelse og en helt særlig glasur!
Opløs gæren i vandet, og rør dejen sammen på maskine – uden smørret i første omgang. Ælt til dejen er helt jævn og lidt tung i det.
Skær smørret i tern, og tilsæt det. Rør igen til dejen er helt jævn, og til den slipper skålen – nu er den også blødere. Sæt den til at hæve en times tid ved stuetemperatur.
Rør remoncen sammen.
Rul dejen ud til ca. 75 cm x 30 cm. Smør remoncen på helt ud til kanten, og rul dejen sammen, så du får en rulle, der er ca. 80 cm lang. Skær den i skiver på ca. 2,5 cm – med brødkniv eller sytråd, se pkt. 4.
Smør muffinformene, og placer sneglene i dem.
Dæk med plastfolie, og sæt kanelsneglene i køleskabet 8-15 timer.
Efter koldhævning: Tag sneglene ud af køleskabet, og lad dem vågne på køkkenbordet en times tid.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Sæt sneglene ind, når ovnen er helt varm. Giv dem 12 minutter, måske lidt mere. Tip: For ekstra luftige snegle: Sæt en ekstra bageplade ind i ovnen, og hæld 1/2 dl kogende vand i den, når du sætter sneglene ind.
Lad sneglene køle af på en bagerist.
Rør en god tyk glasur af rom og flormelis, og fordel den over sneglene. Klar …!
Muttis tips
1. Proteinrigt hvedemel er i min verden hvedemel med mindst 12 g protein pr. 100 g. Protein er forudsætningen for udviklingen af gluten – og dermed både en elastisk dej og luftigt brød. Jeg vælger altid proteinrigt mel til bagværk med gær og surdej.2. Du kan også bage store direktør-luksus-kanelsnegle. Portionen giver så 12 stk. i en bradepande på ca. 22 * 33 cm. Se fremgangsmåden nedenfor.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Luksuskanelsnegle i direktør-størrelse
Hvis du vil bage de store kanelsnegle, er det ganske enkelt.
Beklæd en bradepande (eller anden metalform ca. 22 * 33 cm) med bagepapir.
Rul dejen ud til ca. 50 cm x 30 cm. Smør remoncen på helt ud til kanten, og rul dejen sammen, så du får en rulle, der er 30 cm lang (den giver sig lidt – så den bliver nok ca. 35 cm). Skær den i 12 skiver på ca. 3 cm. Brug en brødkniv, så du ikke maser rullen for meget – eller brug sytråd, som du lægger under rullen, krydser over rullen og trækker til.
Placer sneglene i bradepanden 3 * 4 stk.
Bag dem ved 180 grader over/undervarme i 20 minutter, måske lidt mere.
Tip: For ekstra luftige snegle: Sæt en ekstra bageplade ind i ovnen, og hæld 1/2 dl kogende vand i den, når du sætter sneglene ind.
Luksus kanelsnegle – den hurtige version
Bager du med 50 g gær, laver du dejen på samme måde – men i stedet for koldhævningen følger du denne tidsplan:
Lad sneglene efterhæve en halv times tid, og tænd så ovnen på 200 grader varmluft . Sæt sneglene ind, når ovnen er helt varm.
Bag sneglene 12-15 minutter.
Du kan naturligvis også bage sneglene direkte på en bageplade. Et tip: Fold den lille yderste snip af dejen ind under sneglen, når du sætter den på bagepapiret. Så folder den sig ikke ud, når den bliver bagt.
De bedste kanelsnegle – med variationer
Oprindeligt har jeg arvet min opskrift på kanelsnegle fra min mor, og hun elskede at eksperimentere. Det har jeg også arvet. Så jeg har både overtaget nogle af hendes improvisationer og lavet mine egne.
Først min mors:
Hvis du er til fuldkornsmel, så prøv at skifte lidt af melet til groft mel. Nu skal man nok ikke tro, at fuldkornsmel gør kanelsnegle sunde, men det giver et andet bid. Du kan jo prøve.
Glasuren. I min mors køkken blev glasur ofte til romglasur. I mit køkken gør det næsten altid. Prøv!
Og min tilføjelse:
Krydderier. Jeg elsker kanel, og jeg elsker kanelsnegle endnu højere, når dejen også får kardemomme og ingefær. Plus lidt mere smør og snask, end min mor brugte.
Men altså – luksus kanelsnegleer altid et hit, lige fra morgenmad og brunch til kaffetid og aftensnack.
Du kan fryse luksus kanelsnegle i 3-4 måneder
Hvis I ikke får spist alle sneglene den dag, de er bagt, kan du fryse dem ned. Bare vent med at give dem glasur, til de tager dem op af fryseren igen. Gærbrød med fedtstof holder sig fint 3-4 måneder ved -18 grader.
Tip: En god ide at skrive dato på posen.
Hvordan skal jeg så tø dem op igen?
Opvarmning af kanelsnegle går lynhurtigt. Hvis de kommer direkte fra fryseren:
I ovnen: Varm dem op forsigtigt ved max 150 grader i ca. 5 minutter, så smager de helt friskbagte.
I mikroovnen: 30 sekunder ved fuld effekt pr. kanelsnegl.
Husk at fryse dem ned, inden du pynter med glasur.
Kanelsnegle er mit svage punkt …
Kanelsnegle er en af de ting, der kan hive mig ind i 7eleven, bare jeg ser skiltet. Og det er altså ikke fordi, kanelsneglene i 7eleven er noget særligt, men bare tanken om duften …! Og jo, jeg er også en af dem, der absolut skal have en kanelgiffel i Ikea. Indrømmet – jeg har en svaghed for bagværk med kanel.
Andre lækre opskrifter med kanel
Er du lige så vild med kanel som mig, så prøv også:
Hvis du elsker kanel, ristede mandler og en småkage med et hård karamelliseret bid, der virkelig knaser – så er det en småkage for dig! Jeg bager den til jul.
Jeg tog en flok snegle med på arbejde, og det vakte udelt begejstring. “Det er nok den bedste kanelsnegl, jeg nogensinde har smagt”, som en kollega sagde. Alligevel vil jeg overveje at bruge lidt mindre ingefær næste gang, den smagte meget igennem, men den var også meget frisk og stærk. Måske ville lidt nelliker gøre sig godt i stedet?
OBS til alle, der tvivler det mindste: Romglasuren er et kæmpe hit. Prøv det!
Tusind tak for dejlig kommentar, Bente! Og for ideer til flere krydderieksperimenter 👍 Både ingefær og nelliker kan være ret dominerende, det ved vi fra julebagningen. Men også magiske, så absolut en test værd. Tak! Kh
Jeg tog en flok snegle med på arbejde, og det vakte udelt begejstring. “Det er nok den bedste kanelsnegl, jeg nogensinde har smagt”, som en kollega sagde. Alligevel vil jeg overveje at bruge lidt mindre ingefær næste gang, den smagte meget igennem, men den var også meget frisk og stærk. Måske ville lidt nelliker gøre sig godt i stedet?
OBS til alle, der tvivler det mindste: Romglasuren er et kæmpe hit. Prøv det!
Tusind tak for dejlig kommentar, Bente! Og for ideer til flere krydderieksperimenter 👍 Både ingefær og nelliker kan være ret dominerende, det ved vi fra julebagningen. Men også magiske, så absolut en test værd. Tak! Kh