Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Suppebrød med ost og ostesnacks med sesamSuppebrød med ost er en god snack og lækkert tilbehør til alverdens supper vinteren igennem. Og jeg elsker sesam, så min mors variation over temaet er blevet bagt rigtig mange gang i mit køkken.

Heldigvis fandt min mor også på at skære dem i tynde skiver og riste dem i ovnen, til de bliver sprøde. Så har man en god snack, der holder længe. Og som virkelig smager godt (ristet brød og gratineret ost i én snack – what’s not to like?)

Egentlig er det bare er en bolledej med reven ost og sesamfrø i. Og sesamfrø udenpå. Suppebrødene er go’e til både suppe og madpakker. Snacksene er bare go’e. Altid.

Opskrift på mormors suppebrød med ost – eller ostesnacks med sesam

Her er til 3 plader fulde i ovnen:

100 g smør
4,5 dl mælk
2 små æg
40 g gær opløst i lidt vand
125 g fine havregryn
ca. 600 g mel
1,5 tsk salt
225 g reven cheddar
2 dl sesamfrø

Udenpå:
1 æg
sesamfrø

Sådan gør du:
Smelt smørret blidt, tilsæt mælk og gæren, opløst i vand. Bland så hele molevitten i god stor skål og lad det hæve i nogle timer til ca. dobbelt størrelse. Ælt så dejen godt igennem, og del den i 9 lige store stykker. Rul dem ud i stænger på længde med dine bageplader, læg dem 3 og 3 på bagepapir, og lad dem efterhæve 1/2 – 1 times tid.

Tænd ovnen på 175° varmluft. Pensl nu stængerne med æg, drys med sesamfrø og pensl igen. Så bliver sesamfrøene hængende!

Bag dem i 15-20 minutter til de er lysebrune. Til oste-suppe-brød skærer du dem i passende stykker, og de er klar. De er gode at fryse og endnu bedre at tage op :-)

Til snacks lader du stængerne køle noget af, inden du skærer dem i 4-5 mm tykke skiver. Læg dem side om side på bagepapiret, og skru op til 200° i ovnen.

Sæt dem i ovnen igen, og gi’ dem 10-12-15 minutter. Hold øje! Det er så ærgerligt, hvis de bliver for mørke. Men er de for lyse, er de også bløde. Så – ta’ evt. en stol hen til ovnen, og nyd, at du ikke kan lave andet, mens du venter på, de bliver lige tilpas.

Gem dem i glas med tætsluttende låg eller lukkede plasticposer.

Gem

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *