Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Biscotti med kardemomme smager bare knaldgodt, de er sprøde, som de skal være, og de bagte mandler bidrager både med knas og smag. Prøv!
For mig findes der ikke en småkage som Jyttes biscotti med kardemomme. Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. En sprød småkage, dobbeltbagt – deraf navnet – og med liflig smag af både kardemomme og de lidt ristede mandler.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Når jeg også kalder dem Jyttes kardemommebrød, er det fordi, det er Jyttes opskrift. Og Jytte har jeg kendt, siden jeg var 7 år. Jeg har besøgt hende på den anden side af jorden, da hun boede der, og hun har været næsten-nabo i over 10 år. Så hun har en helt særlig plads i mit hjerte. Ikke kun på grund af småkagerne.
Men for mig minder kardemomme-biscottierne nu allermest om te på Jyttes og Svends terrasse i Slettestrand. Fast sommertradition. Opskriften fik jeg endelig fat i i 1999 – og nu, hvor Jytte ikke er længere, lever hun videre i mine sommerminder. Også hver gang jeg bager hendes biscotti med kardemomme. Siden har jeg tunet dem med lidt ekstra kardemomme og mandler, men det tror jeg nu nok, Jytte ville tilgive.
Lige som alle mulige andre slags biscotti er de rigtig gode at ha’ på lager til en sød tand, en kop te eller kaffe. Og gæster.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)