Bircher mysli med æble, kanel og kardemomme
Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Bircher mysli med æble, kanel og kardemomme

En frisk og sund bircher mysli med masser af probiotika, nødder og et strejf af kanel og kardemomme. Nem og nærende morgenmad.

Min bedste opskrift på bircher mysli

Bircher mysli er forholdsvis ny på mit morgenmads-menukort, men den er kommet for at blive. Så her en anbefaling: Hvis du gerne vil have en lækker morgenmad, der både giver dit blodsukker en god start på dagen og den slags næring, de fleste maver stortrives med – så prøv.

Kombinationen af revet æble, mysli, chia og kefir giver både fibre og masser af gode mælkesyrebakterier. Og bircher mysli er tilmed hurtig at forberede til et par dage ad gangen.

Og så er den i øvrigt også rigtig god at finde, når maven kommer knurrende hjem kl. halv fem.

Bircher mysli med æble, kanel og kardemomme

Bircher mysli med æble, kanel og kardemomme

Forb. tid 10 minutter
5 fra 1 stemme
En frisk og sund bircher mysli med masser af probiotika, nødder og et strejf af kanel og kardemomme. Nem og nærende morgenmad.
Antal: 2 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Køkkenudstyr du skal bruge:

  • Rivejern Reklame for kitchenone.dk groft

Du skal bruge:

Topping fx

  • hindbær
  • banan (i skiver)
  • æble (i tern)
  • nødder (ristede, hakkede)
  • nøddesmør Reklame for med24.dk
  • kokosflager Reklame for med24.dk

Sådan gør du: 

  • Riv æblet groft i en skål.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser i, og rør det hele godt sammen.
  • Dæk skålen til, og stil den i køleskabet – gerne natten over, men mindst et par timer.
  • Rør bircher müeslien op med lidt ekstra mælk, yoghurt, kefir eller A38, hvis den er blevet for stiv.
  • Server med den topping, du har lyst til.
    Tip: Du kan også blande lidt friske bær i bircher myslien, når du serverer den. Fx hindbær, som jeg har gjort.

Muttis tips

Hvis du foretrækker økologisk kefir, kan du være heldig at finde den fra Løgismose i Netto.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
5 fra 1 stemme
Del opskrift Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Bircher mysli er morgenmad, der passer ind i hverdagen

Det smarte ved bircher mysli er, at den næsten ikke kræver forberedelse, men alligevel føles stadig gennemtænkt. Du river et æble, rører det hele sammen og lader tiden gøre resten. Og den holder fint i køleskabet et par dage.

Når den har stået på køl, bliver konsistensen blødere og mere samlet, og krydderierne får lov til at trække ordentligt igennem. Bare rør igennem, og server med lidt frisk topping efter sæson, beholdning og smag.

Hvorfor lige kefir – mysli – og chiafrø?

Hvis du vil gøre lidt godt for maven fra morgenstunden, er bircher mysli en nem måde at gøre det på. Og der er noget smart i sammensætningen her:

Kefir er et fermenteret mælkeprodukt, der giver dig langt flere levende bakterier end fx yoghurt. Hvis du normalt bruger yoghurt alene, er kefir værd at prøve. Den har en let syrlig smag, som klæder det søde fra æble og rosiner virkelig godt. Hvis du gerne vil skrue lidt op for protein, så vælg skyr frem for yoghurt.

Du kan godt lave bircher mysli med havregryn i stedet for mysli, men når du bruger en usødet mysli, får du mange flere forskellige fibre (og smage!) med i skålen. Igen, din mave og mikrobiomet vil elske dig for det. I min hjemmelavede sukkerfri mysli er der alle mulige forskellige flager, frø og kerner. Guf for tarmbakteierne.

Chiafrøene kender du nok i forvejen. Kort fortalt er chiafrø en kompakt kilde til både fibre, sunde fedtsyrer, protein og mineraler, og de er et plus for både mæthed, fordøjelse, hjerte og energiniveau,

Det korte af det lange: Blandingen af kefir, yoghurt, æble, chia og mysli giver en morgenmad, hvor både de gode bakterier og det, de lever af, er tænkt ind på en ret enkel måde.

Sukkerfri mysli til din morgenmad
Sukkerfri mysli, der giver dig masser af gryn, flager, kerner, frø og nødder fra morgenstunden. Perfekt til dig, der gerne vil undgå sukker til morgen – men elsker knasende mysli.
Gå til opskrift
Hjemmelavet mysli uden sukker

Sødlig, syrlig og frisk

Det smarte ved en bircher musli er, at du får en frisk, let sødlig morgenmad helt uden tilsat sukker. Et saftigt æble, lidt kanel og kardemomme og måske en lille håndfuld rosiner giver rigeligt med sødme for de fleste.

Kanel og kardemomme har det med at snyde min hjerne – lidt som vanilje gør: Jeg tror, der er sukker i, but no …

Og du kan også tilsætte en håndfuld hindbær!

Bircher mysli med alt godt til maven-4

Små tips til servering

Bircher mysli fungerer lidt ligesom en kold grød eller en chiagrød: Du blander om aftenen og har morgenmaden klar i det øjeblik, du kigger ind i køleskabet.

Lige et par tips!

  • Rør den kolde grød igennem igen lige inden servering. Chia og mysli suger mere væske, end man lige regner med, og du kan tilsætte lidt ekstra væske, så den bliver cremet.
  • Gem topping til sidst, så nødder og frugt ikke mister bid.

Variationer du kan lave uden at ændre hele idéen

Når først du har en base, du kan lide, er det nemt at variere den efter sæson, humør eller det, der ligger i frugtskålen. Det er en af de ting, der gør bircher mysli så brugbar i hverdagen, fordi du ikke behøver købe ind til noget særligt hver gang.

Om sommeren kan du fx toppe med friske bær og lidt ristede nødder, der giver friskhed og noget sprødt. Om efteråret er ekstra æble, kanel og måske lidt nøddesmør virkelig godt. Og hvis du laver det som en eftermiddagssnack i stedet for morgenmad, kan et par bananskiver eller lidt kokosflager gøre den mere rund og dessertagtig uden at tippe over i noget alt for sødt.

Du kan også justere efter, hvad din mave bedst kan lide. Nogle foretrækker mere yoghurt for en fyldigere version, mens andre går all in på kefir for at få noget mere let og syrligt. Har du A38, tykmælk eller andet i den dur, kan det også bruges.

Topping, der giver kontrast

Er du topping-typen, så bliver bircher mysli hurtigt noget, du kan glæde dig til. Selve basen er blød og cremet, så det klæder den med noget, der knaser eller noget helt friskt ovenpå. Det behøver ikke være avanceret:

  • Friske bær for syre og saftighed
  • Hakkede, ristede nødder for ekstra knas
  • Hakkede tørrede dadler eller figner i stedet for rosiner
  • Banan i skiver for mere sødme
  • Nøddesmør for en mere mættende version
  • Kokosflager hvis du vil have lidt ekstra tekstur

Et lille trick er at riste en større portion nødder og mandler, når du alligevel har ovnen tændt (ikke for varmt). Så er der sprød topping til både bircher mysli og salater. Opbevar dem fx i et patentglas.

Bircher mysli som snack eller morgenmad på farten

Selvom jeg oftest spiser den om morgenen eller formiddagen, fungerer bircher mysli også virkelig godt som et mellemmåltid. Fordi den er uden tilsat sukker og har en god blanding af fibre, fedt og protein fra mejeriprodukter og chia, mætter den mere stabilt end mange hurtige snacks. Lav den fx i små glas, så den er nem at tage med ud ad døren.

Bare husk at holde topping separat, især hvis du vil bevare noget sprødhed. Ellers bliver nødder og kokos hurtigt bløde.

Opbevaring og holdbarhed

Bircher mysli holder sig fint i køleskabet både én dag og to dage. Bare husk at røre den op, inden du sætter den til livs.

Skulle den blive lidt for kompakt, er løsningen heldigvis enkel. En smule ekstra væske og en god omrøring plejer at få den tilbage på sporet.

Hvad er forskellen på bircher mysli og overnight oats?

Den korte forklaring er, at bircher muesli ofte bygger på revet æble, mysli og mejeriprodukter som yoghurt eller kefir, hvor overnight oats typisk har havregryn som hovedingrediens. Bircher føles derfor ofte lidt lettere og mere frisk i smagen.

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

5 from 1 vote
Din bedømmelse:




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments