Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

For mig er efteråret det tidspunkt, hvor den allerbedste salatsæson går ind. Det er her, hvor de lidt grovere grønsager for alvor kommer i sæson. Efterårssalaterne smager af mere, de mætter mere, og der er mere at tygge på. De tåler også noget ekstra smæk på dressingen, så du ud over olie, eddike og sennep kan finde eksempelvis chili, ingefær og soya.

Jeg elsker salater, og der kommer løbende flere til. Så hvis du har brug for at sortere lidt, kan du bruge søgefeltet øverst på siden.

Du kan også hoppe til kålsalatervintersalater.

Hvilke danske salatgrønsager er i sæson i september og oktober?

Det er blandt andet agurk, bladbeder, bladselleri, blomkål, broccoli, bønner, grønkål, gulerødder, hvidkål, majs, persille, porrer, radiser, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri, spidskål, spinat, squash og tomater.

Du kan selvfølgelig også finde masser af danske pærer og æbler.

Med lidt god vilje og opfindsomhed kan du også bruge rodfrugter som pastinakker og persillerod i dine salater.

Hvilke salatgrønsager er i sæson i november?

I november tynder det lidt ud i de lettere grønsager, men til gengæld er det højsæson for græskar! Så listen lyder nogenlunde sådan her – ifølge forbrugerrådet Tænk, let sorteret (fordi jeg fx ikke bruger kartofler i min salat):

Blomkål, græskar, grønkål, gulerødder, hvidkål, jordskokker, kinakål, porrer, rosenkål, rødbeder, rødkål, salat, selleri og de sidste tomater.