Syltede rødløg – hjemmelavede, så nemt, så lækkert!
Syltede rødløg smager himmelsk. Er supernemme. Smukke. Gode i 1000 ting. Haps opskriften på syltede rødløg - med et par tips til holdbarhed.
Syltede rødløg er noget af det nemmeste at lave – og så har de rigtig mange fordele, som du sikkert kender: De smager himmelsk. De er smukke og pynter i stort set alle retter. De er billige at lave. Holdbarheden af syltede rødløg er god. Og du kan lave lige den smagsvariant, du har lyst til.
Syltede rødløg – smukt, nemt, lækkert
Forb. tid 5 minuttermin
Trækketid 1 timet
Samlet 1 timet5 minuttermin
Giv de første stjerner!
Syltede rødløg er den nemme ting, du kan tilføje til et utal af små retter og salater. Lav dem på bare 5 minutter.
fennikelfrøReklame for helsam.dk(eller andre hele krydderier efter smag)
Sådan gør du:
Start med at skolde det glas, du vil gemme rødløgene i.
Varm sukker, eddike, vand og krydderier i en lille kasserolle. Lad det koge op, rør rundt til sukkeret er opløst. Sluk.
Snit løgene imens, fx på mandolinjern. Jo tyndere skiver, jo hurtigere kan du bruge dem. Pres løgskiverne godt ned i dit forrådsglas, og hæld eddikeblandingen over. Sæt låg på. Lad dem køle af. Sæt i køleskabet.
Vent en time eller to, til rødløgene har skiftet farve Så er dine syltede rødløg klar til … salat, sandwich, avocadomad, mexi bowl eller hvad du nu er til.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!
Syltede rødløg – eller skal vi sige lynsyltede rødløg?
1-2-3, så er du færdig. Det hele tager omkring 5 minutter:
Pil rødløgene, skær dem i tynde skiver fx på mandolinjern, og stop dem ned i et glas med låg
Kog lagen op et øjeblik
Hæld lagen over, og lad det trække.
Løgene er færdige til brug, når du kan se, farven er skiftet. Jo tyndere, du snitter løgene, jo hurtigere går det. Jeg plejer at vente en time eller to, men det kan sagtens gå endnu hurtigere.
Tip! Det kan være en god idé at presse løgene ekstra sammen efter en halv times tid og måske vende glasset rundt.
Forlæng holdbarheden af syltede rødløg
Dine hjemmelavede syltede rødløg holder længe, bare du opbevarer dem i køleskabet. Og så har du en smuk detalje, der tilfører surt, sødt og kulørt til alverdens gode spiser.
Lige som andre syltede spiser, har den en god holdbarhed. Det eneste minus er, at de taber farven efter en uge eller to, så jeg vil egentlig anbefale, at du ikke laver flere, end du skal bruge inden for en uges tid. Men altså – de kan sagtens spises længe efter.
Du kan forlænge holdbarheden yderligere ved:
Husk at skolde dit glas og låg, inden du kommer rødløgene i.
Skyl glas og låg med en blanding af 1 dl vand og 1 tsk konserveringsmiddel.
Du kan også tilsætte konserveringsmiddel, men jeg synes nu ikke, det er nødvendigt. Jeg har aldrig været ude for, at de er blevet dårlige, selvom de har stået i flere uger. Farven bliver bare lidt mindre festlig … 🙂
Men hvorfor skulle det så tage så lang tid, før jeg kom i gang med at sylte rødløg?
Godt tilbehør til alt (næsten)
Hvad kan jeg bruge syltede rødløg til? – Eller, hvad kan jeg ikke bruge syltede rødløg til? Jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at komme i gang med syltede rødløg, men nu bruger jeg dem til alt muligt:
Som tilbehør til aftensmaden
I salater
Til rugbrødsmadder, sandwiches og burgere
Som topping til madvafler og tacos
Og sågar sammen med omeletten til morgenmad! I Mexico fik vi serveret omelet med syltede rødløg, creme fraiche (som jeg lod ligge), tortilla chips og den gode klassiske mexicanske tomatsalsa – pico de gallo. Det kunne jeg hurtigt vænne mig til 🙂
De syltede rødløg holder sig ganske godt i køleskabet – i hvert fald et par uger, med mindre du får udryddet dem inden.
De taber lidt af den fine farve over tid – men det betyder ikke, at de er blevet dårlige.
Du kan gøre yderligere to ting for at få de syltede rødløg til at holde længere:
Luk glasset helt, mens indholdet er varmt. Så dannes der vakuum indeni, og det forlænger holdbarheden.
Eller brug konserveringsmiddel, fx Atamon. Når du har skoldet glasset, skyl det i konserveringsmiddel. Og evt. tilsæt konserveringsmiddel til eddikeblandingen – se dosering på flasken.