Citrondressing med ravigotte sauce
Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?

Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?

Citrondressing til salat

Min citrondressing er en sur-sødlig sennepsdressing, der smager himmelsk. Hemmeligheden er en kombination af ravigotte sauce og citronskal - og det giver en dressing, der er magisk i en salat.

Citrondressing med et magisk touch

Her får du en citrondressing, der lige er lidt ud over det sædvanlige. Det er ikke bare citronsaft og citronskal, olie, salt og peber. For her har jeg grebet en magisk salat-ingrediens i køleskabet: En ravigottesauce.

Hvad er det, kan du tænke? Tja, du kan se den her. En lidt krydret sennepssauce, der tryller velsmag i en dressing.

Prøv dressingen til en kålsalat

Jeg bruger citrondressingen fast i min savojkålsalat med æbler, men du kan roligt eksperimentere med andre salater og kåltyper.

Hvis du bruger grov kål, fx savoy, rosenkål, rødkål eller hvidkål, er det en fordel at lade salaten trække med citrondressingen en halv til en hel time, fordi dressingen mørner kålen.

Citrondressing med ravigotte sauce

Citrondressing til salat – især kålsalat!

Forb. tid 10 minutter
5 fra 1 stemme
En skøn, cremet og lidt sødlig citrondressing, der gør underværker i en grov kålsalat – eller bare en grøn salat.
Antal: 1 glas

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

  • 1 citron (økologisk)
  • 2 spsk rapsolie
  • 2 spsk ravigotte sauce
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk flydende honning (valgfrit)
  • salt (peber)

Sådan gør du: 

  • Skyl citron, riv skallen fint og pres 1 spsk saft.
  • Ryst dressingen sammen i et glas med låg. Opbevar på køl.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
5 fra 1 stemme
Pin Del Print
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Hvad er ravigotte sauce?

Jeg er typen, der næsten aldrig køber den slags saucer og dressinger – jeg laver det meste fra bunden, sådan lidt gammeldags dér 😉 Men ravigotte sauce er en undtagelse. Det er en krydret og sødlig sennepssauce, der giver et magisk kick til en salatdressing. Min mand bruger den også på sin laksemad eller til en kartoffelmad.

citrondressing med ravigottesauce

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

5 from 1 vote
Din bedømmelse:




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments