Følg med her:
Dessert
Desserten er det søde punktum, og jeg har altid elsket dessert.
Mine favoritter er desserter, der kombinerer det søde med noget andet – noget syrligt, noget sprødt, noget kraftigt. Som i en dessert med æbler eller rabarber, en dessert med crumble eller en dessert med mørk chokolade. Og nogle gange lidt af det hele!
Klassisk lagkage – lagkage med kagecreme og syltetøj
Risalamande af risengrød – klassisk juledessert
Bagt æblekage med rosiner i rom – sprød og saftig
Frugttærte med abrikos, rabarber og hindbær
Hindbærtærte med havrecrumble – overraskende god
Kanellagkage med chokoladetop
Chokolademousse med appelsin og passionsfrugt
Rabarbercrumble – verdens bedste!
En nem dessert
Jeg bliver nok aldrig den, der står i dagevis og jonglerer med kageplast og forskellige mousser og temperering af chokolader og den slags. Det er der andre, der er meget bedre til end mig, for tålmodighed er bare ikke min spidskompetence.
Til gengæld elsker jeg en dessert, jeg kan forberede mere eller mindre i forvejen, så den bare skal bages, lunes, samles eller pyntes lige før, den skal serveres. Det kan for eksempel være en dessert i glas – i stil med en trifli – eller en desserttærte, der bare skal serveres med is eller en anden lækker creme. Og den kan sagtens se skøn ud alligevel!
Så kan jeg sidde roligt i stolen, hvis jeg har gæster – og der plejer såmænd at være nok at se til alligevel.
Det vigtigste for mig er, at desserten smager skønt og giver et godt med- eller modspil til det, vi lige har fået til hovedret. Og at den ikke er for tung.
Her har jeg samlet mine yndlingsopskrifter på desserter. Både de klassiske hverdagsdesserter som pandekager og koldskål – og dem, jeg vil servere for gæster. Jeg håber, du finder inspiration og en opskrift, du har lyst til at prøve.