Snacks

Snacks til den lille sult – hos mig skal snacks helst ikke være for søde, så her får du især forslag til salte og grove snacks. Plus nogen med liiiidt sødt.

Hvad er snacks for dig?

Hos os minder det mig altid om min ældste, der sætter kurs direkte mod køleskabet og spørger som det første: Har du ikke en lille snack? For hun er altid sulten lidt før, aftensmaden er færdig.

Og hvad er en snack så? Ja, lidt sjovt, hun kigger i køleskabet, for egentlig synes jeg ikke, en snack er noget, jeg finder i køleskabet. En snack er noget, der ikke helt er et måltid, ikke en forret, heller ikke en småkage – ikke for sødt, men gerne sprødt. Så her på siden har jeg samlet lidt forskelligt i den kategori: Kiks, sprøde brød-ting, ristede nødder og den slags.

Nogle af dem kan fint stå alene, og mange af dem er rigtig gode at kombinere med en dip eller hummus.