Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Elsker du boller i karry og tænker: Kan man lave det vegetarisk? Svaret er ja! Her er opskriften på vegetariske boller i karry - med den lækreste, cremede karrysovs lavet på grønsager og kokosmælk.
Jeg har ikke spist boller i karry i mange, mange år, fordi jeg holdt op med at spise gris og kalv, og jeg fandt aldrig på at lave det med kyllingedeller (det ku’ man ellers godt). Jeg var måske heller ikke så vild med tanken om en opbagt karrysovs lavet på mælk, som jeg fik den i min barndom.
Men så fik jeg kreeret en helt vidunderlig karrysovs – lavet på grønsager og kokosmælk! Og så begyndte det at boble i min hjerne: I mange år har karry været curry for mig (og det er stadig magisk!), men jeg var jo blevet mormor, så måske var det på tide at gå i gang med mormormad også?
Her får du resultatet: Vegetariske boller til boller i karry. Som sauce laver jeg den lækreste, cremede karrysovs på grønsager og kokosmælk.
Og forresten: Jeg blev så glad for de vegetariske boller, at dem kan jeg sagtens finde på at lave som en ret for sig selv også! Lav evt. en stor portion og ha’ nogle i fryseren.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Der skal ikke så meget til, men her får du lidt at vælge imellem:
Jeg har et lille barnebarn, der elsker kødboller, men det bliver jeg jo nødt til at udfordre lidt. Tandsættet lader stadig en del tilbage at ønske (set fra et tyggeperspektiv), så maden skal være blød og til at finddele med gummerne. (Noget der ikke gælder med kantareller i fløde – dem sluger hun bare med stor fornøjelse). Nå.
Men vegetariske boller i karry skal jo ha’ vegetariske boller. Dem har jeg lavet på quinoa og givet dem lidt blide karry-krydderier. Hvis du vil have dem stærkere, kan du tilsætte chili. Eller bare spice karrysovsen op med ekstra chili og stærk karry.
Hvis du vil have bollerne rigtig runde, skal du lave dem i ovnen, som jeg har gjort her. Du kan dog også sagtens stege dem på en pande. Giv dem medium varme og ca. 5 minutter på hver side.
Skal der grønsager i din karrysovs? Jamen – det er der allerede. Karrysovsen er lavet med masser af grønsager, der bliver blendet, så du får en tyk, cremet sauce, der hænger godt ved bollerne – og smager helt vidunderligt i sig selv, faktisk. (Bevis: Min mand spiste den ved en fejltagelse som suppe og bemærkede ikke, der var noget galt i det). Den er ikke stærk som en hot indisk curry, men mild og fuld af smag. Børnevenlig, vil jeg gå så langt som til at sige.
Hvis du alligevel vil have flere grønsager i, kan du sagtens prøve fx:
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Kan man bruge hvid quinoa ril bollerne?
Hej Berit, det kan du sagtens! God fornøjelse 🙂
Kh Bodil