Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Er du til lette, luftige gulerodsboller med fine lufthuller og elastisk krumme? Her er opskriften - og en billedforklaring trin for trin.
Koldhævede gulerodsboller er noget af det nærmeste, du kommer en surdejsbolle – bare uden surdej. Virkelig luftig, let og saftig. Og nem.
Der er flere slags gulerodsboller på bloggen, og dette er – som den siger – den lette. En god morgenbolle søndag morgen, fx. Eller en fin pralebolle, når du gerne vil demonstrere, at det der med luftigt bagværk, det er da lige dig. Også selvom du gerne vil bage uden surdej. Det kan man godt!
Fordelen ved denne her slags boller med gulerødder er tillige, at revne gulerødder både smager godt – og giver fugt til brødet, som får det til at holde den lækre krumme i flere dage.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Gulerodsboller stiller et af livets store spørgsmål: Er du mest til solide grovboller med masser af fibre, din mave kan hygge sig med i flere timer, og som mætter rigtig godt i din madpakke? Eller har du lyst til den lette slags grovboller – dem med store, fine lufthuller og elastisk krumme? Ja, you can’t always have it all, og derfor har jeg to opskrifter på gulerodsboller.
Ville du hellere have de rigtig gode grove gulerodsboller, så er opskriften her!
Normalt bager jeg de luftige grovboller med surdej, og det er der mange gode grunde til. Dem kan du læse mere om, hvis du orker. Men der kan være mindst én virkelig god grund til at bage uden surdej: At du ikke har en. Og så skal det da ikke være det, der skiller os ad.
I de her gulerodsboller bruger jeg en fordej i stedet. En smule gær, lidt vand og mel. Og nogle timer på køkkenbordet. Så er det klaret.
Selve dejen er rørt i maskine et kvarters tid og koldhævet natten over (eller noget, der ligner). Melet er med mindst 11 g protein pr. 100 g, så det kan danne god, elastisk gluten. Find proteinindholdet på pakken. Det er vigtigt, hvis du godt kan lide den elastiske dej og lufthullerne.
Hvis du ikke har en maskine at røre i, kan du også bruge den håndholdte metode. Det kræver lidt mere nærvær (dejen vil gerne motioneres lidt hver halve time i 3 timer, før du sætter den til at koldhæve). Den metode er også vist i opskriften.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
Hej Bodil,
Følger din blog og din Instagram.
Har kastet mig over koldhævede gulerodsboller, men synes dejen er meget våd. Og den samler sig ikke helt om krogen, som jeg tror den skal.
Har du et tip.
Hilsner Gitte (endnu en Mutti)
Hej Gitte, dejligt med en kommentar ?
Hm, jeg folder den for det meste i hånden og lader den nok være lidt våd. Men du kan sagtens tilføje lidt mel 25-50 g – og stadig få saftige boller. Gulerødder gør underværker ? God fornøjelse! Kh Bodil
Tak for hurtigt svar.
Glemte at skrive, at det er virkelige skønne og lækre opskrifter du lægger op?