Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Tip Persille- og salattricketDu kender det nok: Du køber en bakke friske salatblade eller krydderurter, og de er friske og sprøde samme dag. Men dagen efter. Suk. Salaten ligger slap og slatten i bunden af posen, og det ender med, den ryger ud et par dage senere.

Men sådan behøver det ikke at være! For nu skal du se:

Stop madspild! Hold salater og krydderurter friske i op til en uge!

  1. Når du kommer hjem med de friske, grønne sager, så start med at smide dem i en god stor skål koldt vand. Lad dem ligge der, til de er helt struttende glade.
  2. Tag så et viskestykke, og bred dem ud på det. Der må gerne komme noget vand med, men det skal ikke sejle. Sørg for, at de grønne blade er godt bredt ud.
  3. Rul viskestykket sammen, og læg det i køleskabet.
  4. Hvis viskestykket bliver tørt efter et par dage, kan du give det lidt vand igen. Du kan også lægge viskestykket i en pose – så tørrer det ikke ud.

Voilá!

Hvis du købte salaten eller krydderurterne helt friske, kan de holde sig 3-5 dage, nogle gange op til en uge. Resultat: Mindre madspild. Bedre salat.

Tricket er lige godt til alt fra rucola, babyspinat og blandede salater til persille, dild, mynte, koriander og andre friske krydderurter. Basilikum er dog lidt sart – den har jeg ikke så gode erfaringer med.

Hemmeligheden hedder osmose

Hvis salaten, persillen, mynten eller hvad du nu har købt, allerede er lidt slatten, når du kommer hjem, så bare læg den i vand. Den vil suge vandet og blive fin og sprød. (Altså, kun hvis den ikke er helt død.)

Det skyldes osmose. Osmose er det fine ord for en balance mellem det vand, der er inden i salaten og uden om salaten. De to vandmængder er i kontakt, og her vil de gøre deres bedste for at udligne koncentrationen af fri vandmolekyler. Der er jo flest frie vandmolekyler uden om salaten (vandet i skålen) – og derfor vil de gerne ind i salaten. Smart. Når de suser ind i salaten, bliver salaten sprød.

Vandmolekylerne bliver glade, og det gør du også.

Tip Persille- og salattricket

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.