Nem thairet med masser af grønsager og kulør

Denne nemme thairet er proppet med gode grønsager - et bjerg af vitaminer i alverdens farver. Smagt til med chili, ingefær, hvidløg og soya.

Denne nemme thairet er proppet med gode grønsager i alle regnbuens farver. Smagt til med chili, ingefær, hvidløg og soya.

Nem aftensmad med mange grønsager

Min thai ret startede egentlig med, at jeg anskaffede mig en magimix foodprocessor. Den er helt absurd hurtig til at snitte og rive alverdens grønsager, og dem havde vi mange af i køleskabet. Så stod jeg der med et bjerg af vitaminer i alverdens farver – og det skulle jo blive til aftensmad. Det blev det! En skøn thairet med chili, ingefær, hvidløg og soya. Og et drys peanuts.

Og den blev så god, at jeg skyndte mig at skrive ned, hvad jeg havde brugt.

Nem thairet med masser af grønsager og kulør

Nem thairet med masser af grønsager og kulør

Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet 45 minutter
Giv de første stjerner!
Hvis du elsker masser af grøntsager og smagen af Thailand, så er du kommet til den rette ret!
Antal: 4 personer

Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.

Du skal bruge:

Du skal bruge:

  • 200 g gulerod
  • 200 g fennikel
  • 100 g svampe
  • 100 g forårsløg
  • 300 g peberfrugt
  • 300 g squash
  • 300 g broccoli
  • 3 spsk olie (oliven, kokos eller sesam)
  • 240 g spiseklare kikærter (fx 1 dåse drænet)
  • 1 dl soya
  • 1 rød chili (tjek styrken og juster!)
  • 2 fed hvidløg
  • 25 g frisk ingefær
  • 4 dl kokosmælk (de fede)

Til servering:

  • peanuts eller cashewnødder (rå, usaltede)
  • ris (pasta eller naan)
  • lime

Sådan gør du: 

  • Start med at riste rå usaltede peanuts eller cashewnødder i ovnen, hvis du bruger. De skal have ca. 20 minutter ved 150 grader varmluft.
  • Bemærk, at du skal dele grønsagerne op i to: Fennikel, gulerod, svampe og forårsløg først. Peberfrugt, squash og broccoli bagefter.
  • Rens alle grønsagerne, og snit dem fint (i hånden eller med maskine). Jeg foretrækker grønsagerne i lange stænger frem for tern – men gør som du bedst kan li’. Gulerødder, broccolistok og squash rev jeg bare groft.
  • Lav soyamarinaden klar: Snit chilien meget fint, pres hvidløg og riv ingefær. Bland med soyaen i en lille skål.
  • Hvis du vil have ris til – sæt dem over. Pasta kan vente lidt endnu, men find den frem og gør en gryde klar.
  • Tag en stor gryde – gerne en sauterpande – og varm olien op til mellemvarme. Vend fennikel, gulerod, svampe og forårsløg i, og vend godt rundt, til det begynder at falde sammen, og svampene afgiver væde.
  • 5 minutter før spisetid: Tilsæt peberfrugt, squash og broccoli sammen med soyasaucen, kokosmælk og kikærter. Vendt rundt, til det er helt varmt. Server med ristede cashews eller peanuts og et squeeze lime.
Kunne du lide opskriften?Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem, eller efterlad en kommentar.
Giv de første stjerner!
Pin Del Udskriv
Fik du prøvet opskriften?Så vil jeg elske at høre om det! Skriv en kommentar her, eller hvis du er på Instagram: Tag @muttionline eller #muttionline på dine billeder. Så kigger jeg med. Tak!

Thai ret – vegetarisk eller med kylling, fisk eller rejer

Hos os er thairetten blevet et fast menupunkt. Om sommeren, når vi ikke orker mere grillmad og salater. Om vinteren, når alt er gråt i gråt. I januar, når vi trænger til noget let og spicy efter decembers tunge og fede. På dage, hvor grønsagerne hober sig op i køleskabet og grønsagskassen. Ja – måske bare altid!

Vi laver den som regel vegetarisk, men hvis du foretrækker det, kan du sagtens tilsætte kylling i tynde strimler, rejer eller servere thairetten med dampet fisk.

Thairet med kylling – sådan

Du kan sagtens lave retten med kylling. Enten som supplement eller i stedet for kikærterne.

  • Tag fx 2 kyllingbryster, skær dem i tynde skiver, og lad dem marinere i soyasaucen, mens du snitter grønsagerne.
  • Vend kyllingstykkerne i gryden med olie (uden saucen), inden du steger grønsagerne.
  • Lad dem hvile, mens du vender grønsager rundt
  • Varm dem med igen til sidst.

Ryd op i grønsagsskuffen – et par tips

Det er ikke vanvittig afgørende, hvilke grønsager du putter i. Men det er godt at tænke i nogle kategorier:

  • Løg, porrer, forårsløg
  • Kål, fx broccoli, blomkål eller hvidkål
  • Ekstra smag, fx fennikel, selleri og svampe
  • Kulørte grønsager, fx peberfrugter
  • Tynde strimler, der kan suge saucen, fx squash, gulerod og broccolistokken

Til 4 personer bruger jeg i alt ca. 1500 g snittede grønsager. Det ligner virkelig et bjerg, når du går i gang, så du skal bruge en stor gryde. Men de falder noget sammen, når de blive varmet igennem.

Nogle dage spiser vi thairetten med pasta (eller nudler eller soyabaseret pasta) – nogle dage med ris – andre med naan eller helt uden andet, nærmest som en meget fyldig suppe.

Andre thairetter med mange grønsager

Du får lige et par andre gode bud på en thairet med grønsager – den ene med laks og rød karry, den anden er en slags lun salat med peanutdressing og masser af grønt.

Bodil

Bodil

Hej! Jeg hedder Bodil, og det er mig, der er mutti. Her får du opskrifter, der gør dit køkken lidt grønnere, lidt nemmere - og du får smæk på smagen.

Ingen kommentarer endnu

Læg en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Din bedømmelse:




  1. hej Bodil
    og tak fordi du er på “nettet”
    jeg fandt dig helt tilfældigt, da jeg skrev mine 3 grøntsager på som forslag til aftensmaden! og så kom du- med: Nem thairet med masser af grønsager og kulør- og hvor det smagt godt. Det bliver helt bestemt også en af vore favoritter-
    mange hilsner
    mariann i skælskør

    • Hej Mariann, hvor bliver jeg glad for din kommentar – tak for den! Du kan helt sikkert lave retten med lidt variation i grønsagerne også 🙂 Kh Bodil