Om Mutti og madbloggen

Det skal være skønt at spise grønt.

Det er efterhånden blevet mit motto her på bloggen, og det er der to grunde til: Jeg elsker vegetarmad og savner virkelig ikke kød i min mad. Og så har vi jo en fælles opgave i at nedbringe vores kødforbrug og passe bedre på planeten.

Jeg kan mærke, vi er mange med på toget mod grønnere mad, og det er den tur, jeg gerne vil gøre så glad, varieret og velsmagende som muligt. Fuld af variation og aldeles uden forbud. Du finder også lidt fisk og kød på menuen hist og her.

Heldigvis er både brød og kage ganske vegetarisk, så det skal vi ikke gå ned på!

Vegetar, flexitar, pescatar, cookietar – eller bare madglad

Som de fleste andre fra min generation er jeg ellers vokset op med det danske køkkens frikadeller og millionbøf. Men heldigvis, tænker jeg i dag, var der også altid noget grønt på bordet: Gulerodsråkost og hvidkålssalat i min barndom, noget tilberedt grønt og senere grønne salater.

I dag lever jeg kødløst langt de fleste dage. Ikke alle, og derfor finder du også undtagelser på bloggen. Men jeg spiser grønt med stor glæde og uden afsavn. Og det er den glæde ved det stadig mere grønne køkken, jeg gerne vil dele med dig.

Kroppen elsker planter

De senere år er der blevet forsket meget i sammenhængen mellem kost og vores velbefindende. Både den fysiske sundhed og den mentale. Og det er helt vildt, hvad man finder ud af.

Fx kan man påvise, at mavens mikrobiota (det, vi kaldte tarmfloraen før i tiden) også har indflydelse på vores humør og hukommelse. Når vi fodrer vores mikrobiota (eller mikrobiom) med masser af forskellige planter, kvitterer det også med en lavere forekomst af mange af de livsstilssygdomme, der ellers er i så gruelig vækst verden over.

Kort sagt, at spise flere planter er ikke kun godt for planeten, det er også forrygende for os selv og vores sundhed. Og det er absolut også motiverende for mig i min udvikling af planterige opskrifter.

Muttis madblog

Min madblog startede i 2010, da min ældste datter pakkede tæt på 20 års liv og glade dage i 5 propfulde flyttekasser (og lidt til). Fik eget dørskilt, SU-lån og dele-køleskab. Og snart efter begyndte at ringe, når hun stod nede i Netto i Lyngby. For hvad var det nu, der skulle i lasagnen, bollerne, salatdressingen?

Hyggeligt var det. Men. Vi kunne jo godt finde på andet at snakke om, så jeg ikke skulle stå på hovedet i opskriftsbunken hver gang.

Derfor blev opskrifterne til en madblog, i første omgang med alle de hjemlige hits. Siden er der kommet alle mulige nye opfindelser og fristelser til. Og heldigvis hænger familien på stadigvæk.

Husholdningslærerindens datter

Selv har jeg fået madglæden (og -metoderne) ind med modermælken. Siddet på køkkenbordet og stukket fingrene i alt, hvad min mor – husholdningslærerinden – eksperimenterede med. Lyttet til hendes diskussioner med min far, kemiingeniøren, og tidligt lært, at der er meget kemi i madlavning!

Så selv om jeg ikke uddannet på feltet, er jeg voldsomt nysgerrig på smag, ernæring, sundhed og mere klimavenlig kost. Og det er jo heldigvis tilladt at nørde godt i bund med den slags alligevel.

Mine egne 3 piger er vokset op med både køkkenglæde og køkkenpligter, og mad er stadig højt på dagsordenen, når vi ses. Så hvis du også er madglad, siger jeg bare: Velkommen i klubben!

Kærlig hilsen – og velbekomme!

Bodil

PS. Har du spørgsmål eller kommentarer – så skyd dem endelig af sted, fx i kommentarfelterne. Det vil bare være hyggeligt 🙂