Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Æblepie med brombær er en ualmindelig velsmagende æbledessert. Syrlige æbler, brombær og citronskal - kombinationen er himmelsk!
Vil du gerne bage en æblepie, der smager af mere end æbler, så prøv at kombinere med brombær. Her har jeg gjort det i en æblepie, der smager helt ualmindelig godt. Det har jeg både min fars og mine venners ord for.
Egentlig havde jeg set en apple pandowdy – en særlig slags æblepie med knækket låg – og jeg fik sådan lyst til at forkæle nogen med den. Men der skete lidt med opskriften undervejs, så nu fik den et mere almindeligt flettet låg.
Den første heldige testspiser blev min far, for han ville servere fisk – og han er af den faste overbevisning, at der skal dessert efter fisk. Jeg ved også, han elsker både brombær og æbler, så han var taknemmeligt publikum. Han lavede fisken, og jeg kom med desserten.
Nu, hvor det er sæson for både æbler og brombær, måtte jeg jo lave en opskrift.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Oprindeligt er æblepien lavet med et lukket låg, men jeg har valgt at give den et flettet låg i stedet for. Stadig uden bund, for med det våde fyld ville dejen bare blive blød og uinteressant. Nu får du et sprødt fletværk i stedet, og det spiller max sammen med æble-brombærfyldet!
Det sker, at noget af saften fra fyldet bobler op over det flettede låg, og det synes jeg bestemt ikke gør pien ringere.
Det særlige ved æblepien er ikke bare brombærrene – men også at både dej og fyld også får noget citronskal. Citronskal er en somme tider overset smagsgiver, der løfter smagen i mange kager og desserter et betydeligt nøk opad. Synes jeg. I dette tilfælde ledte det mine tanker hen på rom – kombinationen af æbler, brombær og citronskal var simpelthen himmelsk aromatisk.
Æbler er geniale til kager og desserter – en god dansk råvare, det er nemt at finde. Og den passer godt sammen med utrolig meget! Her får du et par bud:
Jeg er en stor tilhænger af danske æbler, der har noget syre. Så jeg vil anbefale fx Ingrid Marie, Cox (som nu om stunder vist mest fås i den udgave, der hedder Holsteiner Cox), Elstar, Rød aroma eller sikkert mange andre (så meget æbleekspert er jeg heller ikke).
Men altså, lad være med at bruge et kedeligt Golden Delicious.
Æbler fra haven er et godt bud, hvis du har have. Dem er der ofte god smag i. Og det gør ikke noget, at dine æbler har set bedre dage. Når de bliver bagt, kan ingen kende forskel.
Jeg går efter økologiske æbler – er det ikke muligt, så gå efter danske æbler. De indeholder generelt færre pesticidrester end tilsvarende udenlandske.
Din æblepie kan sagtens fryses ned eller gemmes på køl nogle dage. Hvis du fryser den – eller en rest af den – så lad den tø op ved stuetemperatur, inden du luner den forsigtigt ved 150 grader, ikke for længe.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)