Følg med her:
Små rugbrød til madpakken – med surdej og kerner
Skal der små rugbrød i madpakken? Så prøv de små rugbrød med kerner og frø - og gør det nemt at hente frisk rugbrød op af fryseren hver dag.

Skal der små rugbrød til madpakken? Og må det godt være lidt sjovere end de tørre skiver fra en pose? Så er svaret: Madpakkerugbrød. Jeg bager næsten altid rugbrød i madpakkestørrelse – lægger dem i fryseren og får et frisk rugbrød med hver eneste dag. De smuldrer ikke, og de holder rigtig godt på det fyld, jeg putter i. I øvrigt også et hit i madpakken, hvis du har børn.
En anden fordel ved de små rugbrød er, at de er hurtigt bagt. Bare en halv times tid i ovnen, så er de klar.
Og forresten, sådan et nybagt lille rugbrød smager næsten som slik, når det får lidt koldt smør …
Små rugbrød uden surdej?
Hvis du ikke bager med surdej, kan du sagtens lave små madpakkerugbrød uden. Det finder du en opskrift på her.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Du skal bruge:
Kerner i blød:
- 350 g skårne rugkerner (eller knækkede )
- 50 g solsikkekerner
- 50 g hørfrø
- 50 g sesamfrø
- 5 dl koldt vand
Opfrisk din surdej
- 0,75 dl moden surdej
- 2 dl rugmel
- 2 dl vand
Rugbrødsdejen
Du skal også bruge:
- 1 æg (til at pensle med)
- sesamfrø (til drys)
Sådan gør du:
Ca. 12 timer før, du vil bage:
- Sæt kerner og frø i blød.
- Frisk din surdej op, og dæk den med løst låg eller plast.
2-4 timer før, du vil bage:
- Bland dejen. Ælt den godt og længe – jeg kører den gerne på røremaskine i højt tempo et kvarter eller 20 minutter!
- Gør en bageplade klar med bagepapir. Læg dejen over på bagepapiret, og sæt dejskålen i blød i vasken. Uden opvaskemiddel. Så har du nemlig et sted, du kan dyppe hænderne 🙂
- Dyp hænderne i vandet, og bred dejen ud med hænderne. Jeg plejer at brede den helt ud til kanten, så dejen har en passende tykkelse til små rugbrød. Dyp gerne hænderne flere gange, så dejen ikke klistrer for meget.
- Drys dejen med sesamfrø, og pensl med sammenpisket æg. Skær den op i passende stykker til små rugbrød. Jeg synes, det passer med 4 x 5 – men det kan være, du vil have dem større eller mindre. Det er en fordel at skære dem op, inden de bliver bagt, fordi skorpen så har mindre tendens til at skille fra brødene, også hvis de har hævet lidt for længe.
- Stil pladen til hævning 2-3 timer, alt afhængig af din indetemperatur. Dæk den med et fugtigt viskestykke.Om vinteren snyder jeg lidt og sætter dem på en gammel bred radiator. Så går det lidt hurtigere. Dejen skal hæve synligt, og der skal begynde at komme bittesmå huller i overfladen – så er den klar til bagning.
- Tænd din ovn på 180 grader varmluft, og prik brødene med en gaffel. Sæt brødene ind, når ovnen er helt varm. De skal have ca. 30 minutter, måske lidt mere. Hold øje, så de ikke bliver brændt i kanten. Lad dem køle af på en bagerist.
Få dit yndlingsrugbrød i madpakken
Grundopskriften er inspireret af Meyers rugbrød – med knækkede rugkerner, og du kan tilsætte de kerner og frø, du bedst kan li’. Så får du det rugbrød, du elsker. Græskarrugbrød. Solsikkerugbrød. Sesamrugbrød. Hørfrørugbrød. Eller en god blanding, som jeg gør 🙂
Opskriften rækker til 1 plade, ca. 20 stk. De er hurtigt spist, så måske skal du doble op?
PS. Har du ingen surdej, kan du selv lave en. Du kan også bage madpakkerugbrød uden surdej.









