Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Drømmer du om en blød og lækker snack, der alligevel har noget substans og næring, så den også mætter?
Så bag de grove æblebrud, der er godt proppet med både nødder og tørrede frugter.
Æblebrud er en ikke for sød snack, bagt med en hvededej og fyldt med dejlige sager. Din mave får også lidt at arbejde med: Fuldkornsmel, nødder og tørret frugt.
Opskriften passer til 12 æblebrud, der lige kan være på en bageplade. Hvis du ikke har bagt den slags ‘brud’ før, kan du se teknikken i videoen i opskriften.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
De grove æblebrud er et godt energitilskud, når blodsukkeret er på vej ned. Jeg gik faktisk og lavede opskriften i hovedet en dag, hvor jeg var gået lidt for langt og begyndte at drømme om chokoladescones. Men kunne mærke, at det faktisk ikke var det, min krop havde brug for. Den ville have noget med mere næring. Ikke så sødt, men stadig lækkert …
Brug dem til den lille sult, en snack i madpakken eller til at skabe ro på hjemmefronten i ulvetimen. Jeg snupper dem selv med på tur, for de slår altså det meste, jeg kan opdrive i 7eleven eller på Molslinjen.
Jeg spiser dem, som de er, men du kan også servere dem lune eller ristede med koldt smør.
De fleste stykker bagværk, der hedder noget med ‘brud’ er bagt med en lys hvededej, og jo, det er lækkert, men den slags snacks laver jeg næsten aldrig (sikkert fordi jeg bager kager i stedet for …). Så jeg har gået og funderet over, hvad der skulle til for at lave et ‘brud’, der passer til mig.
Så mine grove æblebrud er – ja – med fuldkorn og stoppet ud med soltørrede tranebær sammen med ristede hasselnødder. Det giver en forholdsvis energitæt bolle med masser af knas og lækkerhed. På den ikke så kage-agtige måde.
Jeg har brugt soltørrede tranebær og hasselnødder. Men du kan sagtens bruge andre ting, du sætter pris på eller bare har i skuffen:
Du kan sagtens bage en hel portion – eller dobbelt – og gemme nogen i fryseren. De holder sig mindst 3 måneder ved -18 grader. Du kan så enten tø dem op i køleskabet natten over eller ved stuetemperatur. Vil du servere dem lune, så giv dem 30 sekunder i mikroovnen pr. stk. eller 5-10 minutter ved 180 grader varmluft.
De grove æblebrud er lidt i familie med rugsnacks med tranebær – og gulerodskiks. Måske også noget for dig?
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)