Følg med her:

Vil du ha' flere opskrifter i samme stil?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Du kan vælge mellem to nyhedsbreve - direkte i din indbakke. Vil du se?
Her får du en nem brownie fuld af chokolade og smør, så den smelter på tungen. Den er lynhurtig at lave. Og behøver jeg at sige, at den smager fantastisk?
Her får du en nem brownie fuld af chokolade og smør, så den smelter på tungen. Den er lynhurtig at lave. Og behøver jeg at sige, at den smager fantastisk?
Du får en pænt stor portion – min var stor nok til, at jeg kunne forære nogle til vores søde naboer. Til deres fryser, sagde jeg. Og de svarede dagen efter: Det er nogle farlige brownies at ha’ i fryseren!
Ja, beklager!
Min bradepande er ca. 22 * 33 cm.
Hvis du justerer, kan tiderne ændre sig.
Dette er en basisopskrift på brownie, så jeg har bagt den uden nødder eller andet. Helt basic. Men hvis du elsker nødder, skal du ikke holde dig tilbage.
Når jeg bager brownies med nødder, nøjes jeg med at drysse dem ovenpå til sidst. Så får de lidt farve, de bliver ekstra sprøde, og de smager af lidt mere. Du kan bruge både hasselnødder, valnødder, pekannødder og cashews.
Brownies er lidt specielle hvad bagetid angår. For det lækre ved dem er lige præcis, at de ikke er gennembagte som en sandkage. De skal være det, amerikanerne kalder fudgy og chewy. Smelte i munden.
Du får lige et par tips:
Tip nr. 1: Sæt et ur. Den der med at se på sit eget ur og tænke – dem husker jeg lige – den virker i hvert fald ikke for mig. Og sæt hellere tiden lidt for kort end lidt for langt. Altså, sæt den til fx 22 minutter, så du kan gribe ind, hvis din ovn bager lidt hårdere end min.
Og hvordan tjekker du så?
Tip nr. 2: Brug en tandstik (eller et træspyd). Stik den ned ca. midt i din brownie og se så: Følger der blød dej med op: Bag videre. Følger der bare lidt krummet dej med op: Den er lige tilpas. Følger der næsten intet med op, så er din brownie allerede bagt rigeligt, så skynd dig at få den ud af ovnen i en fart.
Tip nr. 3: Vip med formen. Hvis dejen bølger, skal den helt sikkert have noget mere.
Hvis du spørger mig, må en brownie hellere være bagt lidt for lidt end lidt for meget, så pyt, hvis det midterste stykke blev til den bløde side. Nyd, at resten af din brownie er lige tilpas.
Hvis du elsker brownies, kan du måske også få lyst til lidt variation. Hjemme hos os er en enkelt slags brownie i hvert fald ikke nok, så du får lige et par ekstra at vælge imellem:
En brownie er en af de kager, der ikke kræver utallige ingredienser. Den kræver heller ikke de store bage-skills. Men chokolade må den ikke gå ned på!
Du kan sagtens gemme en rest brownies i fryseren. Det er en god idé at skære den i stykker og gemme stykkerne adskilt af madpapir i en dåse eller en plasticpose. De holder 2-3 måneder ved -18 grader.
Få mine nyhedsbreve med - mest grønne - tips og opskrifter i din indbakke. Ganske gratis!
(Du kan altid afmelde igen)
De bedste og nemmeste brownies med en lækker sprød overflade. Nu er de medbragt til tre forskellige arrangementer og både børn og voksne er begejstrede – og jeg har bagt dagen før uden stress. Lidt bær ved siden af er også altid et hit!
Hej Marina, det var dog den dejligste kommentar! Tak! Vi elsker den også 🙂 Kh Bodil
Super lækker brownie. Selv flere dage efter bagning, er den stadig dejlig fugtig. Måske farinen der gør det.. Opskriften blir helt sikkert gemt under favoritter!
Hej Lene, tusind tak! Nogle gange tænker jeg, at det mere er konfekt end kage. For ja, den holder fugtigheden rigtig godt. Og hvis du lige skal ha’ den ud af synsfeltet, kan du putte den i fryseren 🙂 Kh Bodil