Instagram Facebook email ArrowDown ArrowLeft ArrowRight Back to top of page

Surdej - hvordan laver jeg min egen?2Har du  besluttet dig for at prøve det der surdejs-hejs, så siger jeg tillykke! Glæd dig. Her kommer en opskrift på surdej, der er virkelig simpel. Du skal kun bruge 4 ingredienser. Og tilsætte god tid.

Grundopskriften på surdej kan bruges både til opstart af hvedesurdej og rugsurdej. Her til en start rummer den lidt af det hele, og det giver god grobund for et sundt bakterieliv i din surdej.

Opskrift på surdej – din allerførste

Du skal bruge:

1,5 dl vand

1/2 dl hvedemel

1/2 dl fuldkornshvedemel

1/2 dl rugmel

Husk også en skål, en håndpiskeris og et viskestykke.

Sådan laver du din første surdej – en gemmesurdej

  1. Pisk vand og mel godt sammen i hånden
  2. Lad det stå på køkkenbordet i 4-5 dage i en skål, bare med et viskestykke over.
  3. Rør rundt i surdejen et par gange om dagen.
  4. Efter 4-5 dage – kig på den og snus til den. Bobler den lifligt – og dufter den lidt af øl? Så er den ved at være der. Ellers gi’ den en dag mere.

Nu har du det, jeg kalder en gemmesurdej. Vil du bage med den, skal du lige se nedenfor. Start ca. 12 timer før, du vil lave din hvededej.

Sådan opbevarer du din gemmesurdej

Du kan opbevare surdejen i køleskabet i et glas med låg. Her holder den fint en uge, to uger – eller længere. Den lagdeler sig hurtigt med vand øverst, det er helt, som det skal være. Hvis du synes, vandet begynder at blive sort, så hæld det af, og genopfrisk din surdej. Se nedenfor.

Næste gang du skal bage med din surdej – genopfrisk din surdej

8-24 timer før du vil blande din dej til surdejsbrød, skal gemmesurdejen have et frisk spark bagi. Det gør du sådan her:

  1. Hvedebrød: Bland 1/2 dl gemmesurdej med 1/2 dl hvedemel, 1/2 dl fuldkornsmel og 1 dl vand. Rør det godt sammen og lad det stå på køkkenbordet i 8-24 timer. Så skulle det gerne boble lystigt, og surdejen er klar til din dej.
  2. Rugbrød: Bland 1,5 dl gemmesurdej med 3 dl vand og 3 dl rugmel. Så har du opfrisket surdej nok til at bage rugbrød helt uden gær.

OBS: Hvis du har mere gemmesurdej fra sidst, end du skal bruge til at genopfriske, kan du enten give den til en ven eller – undskyld! – smide den ud. Du får automatisk en ny rest surdej, som bliver din nye gemmesurdej.

Og hvilket surdejsbrød vil du bage?

Prøv for eksempel de her grovboller – en god grundopskrift – eller hvad med valnøddeboller? Du kan også snuppe opskriften på små rugbrød.

Opskrift på surdej - din allerførste

Brød og boller, Morgenmad og brunch

Forberedelse: 10 minutter

Tilberedning: 4-5 dage

Du skal bruge:

  • 2 dl vand
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornshvedemel
  • Husk også en skål, en håndpiskeris og et viskestykke.

Sådan laver du din første surdej - en gemmesurdej

  1. Pisk vand og mel godt sammen i hånden
  2. Lad det stå på køkkenbordet i 4-5 dage i en skål, bare med et viskestykke over. Rør rundt i surdejen et par gange om dagen.
  3. Efter 4-5 dage - kig på den og snus til den. Bobler den lifligt - og dufter den lidt af øl? Så er den ved at være der. Ellers gi' den en dag mere.
  4. Nu har du det, jeg kalder en gemmesurdej. Vil du bage med den, skal du lige se nedenfor. Start ca. 12 timer før, du vil lave din hvededej.

Sådan opbevarer du din gemmesurdej

  1. Du kan opbevare surdejen i køleskabet i et glas med låg. Her holder den fint en uge, to uger - eller længere. Den lagdeler sig hurtigt med vand øverst, det er helt, som det skal være. Hvis du synes, vandet begynder at blive sort, så hæld det af, og genopfrisk din surdej. Se nedenfor.

Næste gang du skal bage med din surdej

  1. 8-24 timer før du vil blande din dej til surdejsbrød, skal surdejen have et frisk spark bagi. Det gør du sådan her:
  2. Bland 1/2 dl gemmesurdej med 1/2 dl hvedemel, 1/2 dl fuldkornsmel og 1 dl vand. Rør det godt sammen og lad det stå på køkkenbordet i 8-24 timer. Så skulle det gerne boble lystigt, og surdejen er klar til din dej.
  3. Den overskydende gemmesurdej kan du give til en ven - eller (beklager!) smide den ud.

Og hvilket surdejsbrød vil du bage?

Prøv for eksempel de her grovboller – en god grundopskrift – eller hvad med valnøddeboller?

 

Måske også noget for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *