Grissini med rosmarin er en sund, nem og fremragende snack til den lille sult – eller som en lille appetizer før spisetid. Fx en snack til en drink og en god dip?

Grissini med rosmarin – og rugmel?

Hvorfor skulle der lige rugmel i mine grissini, kan du spørge. De fleste bager dem med hvedemel, men – lang historie …

Den starter med årets havesucces: Mine krydderurter er gået helt amok i år.

De har nemlig fået sig et højbed at vokse i. Her har jeg kunnet vande dem så grundigt, at det ikke tørrede ud, selv om jeg var væk i 14 dage (i denne her sindssyge solskinssommer).

Hos mig er rosmarin kongen af krydderurter – og især, når vi taler krydderurter i bagværk. Derfor har jeg selvfølgelig sat rosmarin i højbedet, og den har haft en fremragende sommer. En sikker kandidat til mine grissini. Frisk og fuld af duft.

Og så er der jo det, at rosmarin – i min bog – har en evig romance med rugmel. Det kan du fx teste i mine knækbrød med rugmel og kerner – og nu bliver de også forenet i de her lidt grove grissini.

… og med hummus og persilleolie

Hos mig fik de sprøde italienske brødpinde godt selskab af hummus, lidt persilleolie – og uden for billedet: Aperol spritz. Muligvis so last year, men det der bittersøde går godt sammen med en salt snack.

Persilleolien skyldtes, at højbedet også fik min persille til at springe ud som busk (ikke bare en lille potte-persille), så jeg høstede en god stor dusk.

Persilleolien kan du nemt lave i en lille foodprocessor eller minihakker. Jeg tog heftigt meget persille, noget god olivenolie og lidt hvidløg og salt. Tænker, den mix også vil gå godt til de rødspætter, vi har taget med hjem fra Nordjylland. De ligger bare i fryseren og venter – men det er en helt anden historie …