Hvis du synes, retten skal have mere protein, kan du tilsætte en dåse kidneybønner og et par tsk taco krydderi til svampefyldet. Det er også både nemt og hurtigt.
Rens portobellosvampene, og skær dem i tynde skiver. Rist dem i olivenolie på en pande ved mellemhøj varme i ca. 8-10 min., til væden er fordampet. Sæt til side.
Imens: Pil løgene, og skær dem i helt tynde skiver (fx med mandolinjern). Når panden er ledig: Steg dem ved mellemvarme i lidt olie i ca. 8-10 min., til de er helt bløde.
Bland så svampe og løg med presset hvidløg, spidskommen og timian. Varm det ved mellemvarme i 2-3 min.. Tilsæt harissa og farin, og bland godt, til alt er fordelt og sukkeret smeltet. Pres saften af limen i, og smag til med evt. mere harissa.
Server tacos, svampefyld og tilbehør, så man selv bygger sin taco ved bordet.